Du er her

Bindesbøll Byen - Ny bydel i Risskov

24. oktober 2018
  • Bygninger opføres i 2 og 4 etager

  • Skovhusenes altaner er i stål

    Billedkreditering: Arkitema K/S

UGENS PROJEKT: Psykiatrisk hospital bliver til boligområde

I 2014 indgik KPC, Lærernes Pension og PKA en OPP-kontrakt med Region Midtjylland om opførelsen af et nyt byggeri til psykiatrien i Aarhus i forbindelse med supersygehuset i Skejby. Her skulle konsortiet, som en del af aftalen, overtage psykiatriens nuværende bygninger i Risskov. Det nye psykiatriske center i Skejby er nu afleveret, og man venter kun på flyttemændene, før et nyt boligområde kan skyde op i Risskov.

Planerne for området omfatter i alt ca. 110.000 m² boliger – over 1.000 boliger – der dels opføres som nybyggeri, og dels indrettes i de eksisterende historiske bygninger tegnet af Gottlieb Bindesbøll. Helhedsplanen arbejder med fire delområder: Renæssancebyen, der tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger. Allébyen, med ny etagebebyggelse. Parkkvarteret, hvor der bygges rækkehuse. Og endelig Skovbyen, der udgør den sydligste del af området. De gamle træer i Skovbyen bevares så byggeriet integreres med skoven.

Første etape af Skovbyen står KPC for. Projektet går under navnet Skovhusene og omfatter 71 nye boliger. De eksisterende bygninger nedrives og i stedet opføres ni nye bygninger i 2-4 etager. Der etableres desuden kælder med parkering og depotrum. Bygningerne udføres i traditionelle materialer med facader i tegl samt facadepartier i eloxeret aluminium. Boligerne får endvidere altaner i stål.

Det er Arkitema, der i samarbejde med Sweco, har slået stregerne til bygningerne. KPC står selv som totalentreprenør for udførelsen af byggearbejdet. Første spadestik tages i begyndelsen af det nye år og den sidste bolig står færdig inden udgangen af 2020.

  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Skovmærkevej, Risskov
    Start: Januar 2019
    Slut: November 2020
    Stadie: Detailprojektering
    Bygningsart: Nybyggeri
    Areal: 8.900 m²
    Budget: 125 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: KPC Holding
    Arkitekt: Arkitema K/S
    Ingeniør: Sweco Danmark A/S
    Totalentreprenør: KPC Herning A/S
  • MATERIALER
    Facade: Tegl/mursten
    Gulv: Træ, klinker
    Tag: Tag-pap
    Vinduer: Aluminium/Træ
    Råhus: Beton
    Varmekilde: Fjernvarme

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende