Du er her

Bådhusene - moderne andelsboliger i Fredericia

11. juni 2019
  • Bådhusene - nye andelsboliger i Fredericia

  • Bådehusene er tegnet af Schmidt Hammer Lassen

    Billedkreditering: Schmidt Hammer Lassen Architects K/S

UGENS PROJEKT: Bådhusene  - Nye andelsboliger ved Lillebælt

A. Enggard har netop taget første spadestik til 72 nye andelsboliger. Bådehusene er tegnet af Schmidt Hammer Lassen og føjer sig til den nye bydel ved Fredericia. Tilknytningen til havnen understreges ved at boligerne opføres i maritime materialer som beton, cortenstål og træ.

For godt 10 år siden søsatte Fredericia kommune og Realdania By & Byg visionen om en udviklingsplan for de ubebyggede arealer ved Lillebælt. Det nye byområde, der har fået navnet Kanalbyen, vil være en væsentlig tilføjelse til Fredericia By, og med Bådehusene har A. Enggaard taget endnu et skridt i realiseringen af udviklingsplanen.

Bådehusene opføres i tæt forbindelse med Fredericia By. Umiddelbart øst for bebyggelsen ligger den gamle havn, og med det nye byrum ’Fisketorvet’ bliver der skabt forbindelse til byområdets lange mole. Boligerne opføres som 5 blokke i 3 etager. Lejlighederne bliver i ét plan med arealer på ca. 84 - 113 m². Det samlede areal for byggeriet bliver ca. 6.800 m². Stuelejlighederne har mindre, private terrassehaver med udgang til det fælles grønne område. Lejlighederne på 1. og 2. sal har altan til den ene side og svalegang på indgangssiden, hvor der etableres elevator.

A. Enggaard står som totalentreprenør også for opførelsen af byggeriet. Boligerne opføres med løbende aflevering. Den første blok med 15 boliger forventes klar til indflytning i foråret 2020 og de sidste afleveres inden udgangen af 2020.

Bådehusene opføres i tæt forbindelse med Fredericia By
  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Søndre Voldgade, Fredericia
    Start: Juni 2019
    Slut: November 2020
    Stadie: Byggeplads etableret
    Bygningsart: Nybyggeri
    Areal: 6.800 m²
    Budget: 80 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: A. Enggaard A/S
    Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects K/S
    Ingeniør: Rambøll Danmark A/S
    Totalentreprenør: A. Enggaard A/S
  • MATERIALER
    Facade: Træ, Aluminium
    Gulv: Træ, Klinker
    Tag: Tag-pap
    Vinduer: Træ/alu
    Råhus: Beton
    Varmekilde: Fjernvarme

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende