Byggefakta
Udbud og Licitationer

Lynguide: Udbudsreglerne for tilbudsfolk

lynguide01-small

Lovgivningen på udbudsområdet er omfangsrig, og den har stor betydning for udbydelsen af kontrakter på bygge- og anlægsarbejde. Vi har samlet en guide med de vigtigste nedslag i udbudsreglerne til dig, der arbejder med tilbud i byggebranchen. 

Udbud tikker ind. Tilbud afgives. Nogle gange søger I om prækvalifikation; andre gange inviteres I til at aflevere et underhåndsbud direkte til ordregiveren. Og hvad med EU? Hvornår er det lige, at unionens lovgivning og principper træder i kraft? 

Det er ikke altid lige nemt at finde rundt i lovgivningen på udbudsområdet. Den er kompleks og omfangsrig (fx er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsvejledning et PDF-dokument på hele 265 sider), og for byggebranchens professionelle er der overordnet tre forskellige lovgivninger at forholde sig til. 

Men selvom du kun er involveret i udbud fra tilbudssiden, så er der faktisk en god fidus i at kende til de regler og vilkår, som offentlige ordregivere er underlagt, når de udbyder kontrakter. Derfor har vi samlet det mest væsentlige fra udbudslovgivningen i en guide, som blandt andet sætter dig i stand til at skelne mellem de tre lovgivninger.

Direktiver og love på udbudsområdet

Udbudsreglerne er sat i verden for at sikre, at det offentlige får løst sine opgaver til den bedste pris og kvalitet, og at de virksomheder, der byder på opgaverne, får en lige og fair behandling. Derudover bidrager udbudsreglerne til at skabe EU’s indre marked, fordi lovgivningen principielt sikrer en lige og fair konkurrence mellem potentielle leverandører på tværs af EU-lande. 

Reglerne på udbudsområdet omfatter overordnet tre lovgivninger og ét sæt grundlæggende principper. Mens Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet er EU-lovgivning, så er Tilbudsloven national og derfor kun gældende i Danmark. 

Tilbudsloven

Tilbudsloven gælder for bygge- og anlægsopgaver, der er udbudt af offentlige organisationer eller private virksomheder med tilknytning til det offentlige. Tilbudslovens regler gælder for kontrakter, hvor den samlede værdi ikke overskrider EU’s gældende tærskelværdi på 41,3 mio. kr. 

Såfremt ordreværdien overskrider EU’s tærskelværdi, træder Udbudsloven, hvori EU’s udbudsdirektiver er implementeret, i kraft. Det betyder blandt andet, at opgaven skal sendes i EU-udbud, så virksomheder i hele unionen har lige muligheder for at byde ind på opgaven. 

Tabel_1@2x

Ifølge tilbudsloven har offentlige organisationer, myndigheder og offentligretlige organer pligt til at afholde licitationer, før de indgår kontrakter for bygge- og anlægsarbejde med en ordreværdi over 3 mio. kr. Her kan de enten vælge mellem at gennemføre en offentlig licitation eller en begrænset licitation. 

Læs mere om licitationer og byggeriets andre relevante udbudsformer i Byggefaktas guide, hvor vi har samlet alt, hvad der er værd at vide om licitationer.

Underhåndsbud og indbudte licitationer, der begge er mere uformelle udbudsformer, kan kun benyttes til opgaver, hvor ordreværdien ligger i spændet mellem 300.000 og 3 mio. kr. Hvis ordreværdien til gengæld overstiger tærskelværdien på 41.3 mio. kroner, skal ordregiver følge Udbudsloven, og kontrakten skal i EU-udbud.  

Eftersom Tilbudsloven udelukkende regulerer det offentliges kontrakter med bygge- og anlægsarbejder, har den stor betydning for virksomheder i byggebranchen. Du kan læse mere om tilbudsloven her.

Udbudsdirektivet og Udbudsloven 

EU’s Udbudsdirektiv er i Danmark integreret i Udbudsloven. Derfor indeholder den danske udbudslov de regler og procedurer, som offentlige organisationer, myndigheder og offentligretlige organer skal følge, når de indkøber varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver over EU’s gældende tærskelværdi.

Bygge- og anlægsarbejder under EU’s tærskelværdi er altså ikke omfattet af Udbudsloven, men skal i stedet følge Tilbudsloven. Derfor er Udbudslovens regler som udgangspunkt kun relevante for byggebranchens virksomheder ved større opgaver, hvor kontraktsummen overstiger den gældende tærskelværdi på 41.3 mio. kr.  

Tabel der viser Udbudslovens tærskelværdier (2019)

Udbudsloven beskriver blandt andet, hvilken udbudsform ordregiveren kan eller skal vælge, hvordan de udvælger en leverandør, og hvordan de vurderer de forskellige tilbud. På den måde hjælper Udbudsloven med at sikre, at udbudsprocesser og udvælgelse af leverandører sker på en konkurrencemæssig fair måde på tværs af alle lande i EU. 

Forsyningsvirksomhedsdirektivet

Forsyningsvirksomheder udgør en samfundskritisk funktion, og derfor er de underlagt et særligt EU-direktiv. Både private og offentlige forsyningsvirksomheder skal følge direktivet ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver over EU’s tærskelværdi.

Tabel_3@2x

En forsyningsvirksomhed betegnes som en organisation, der bidrager til at udvikle og vedligeholde vores samfunds infrastruktur. Det er altså virksomheder, der beskæftiger sig med forsyningen af eksempelvis el, gas, vand, varme og kloak, men transport- og televirksomheder kan også være omfattet af direktivet. 

Delydelser

De tre ovenstående lovgivninger giver ordregiveren en mulighed for at undlade at udbyde mindre dele af større kontrakter. Også selvom den samlede ordreværdi overstiger tærskelværdien for, at ordren skal i udbud. De mindre dele er de såkaldte delydelser.  

Det er kun muligt for ordregiver at undtage delydelser fra det samlede udbud, hvis det har været planlagt fra projektets begyndelse. Samtidig skal tre betingelser være opfyldt.

  1. 1. Der er økonomiske grænser for delydelser af bygge- og anlægskontrakter. Når kontrakten er underlagt Tilbudsloven, må delydelsen ikke overstige 500.000 kr. Hvis kontrakten er under Forsyningsvirksomhedsdirektivet eller Udbudsloven, må delordrens værdi ikke overstige 7.456.580 kr. 
  2. 2. Den samlede værdi af projektets delkontrakter må ikke overstige 20 procent af den samlede værdi af kontrakten.
  3. 3. Den resterende del af hovedkontrakten udbydes efter Udbudsloven, Forsyningsvirksomhedsdirektivet henholdsvis Tilbudsloven.

Reglerne om delydelser betyder dermed, at du kan løse opgaver for bygherre i forbindelse med store projekter, uden at du nødvendigvis har været igennem en udbudsproces, fordi ordregiveren kan tildele dig delydelsen gennem eksempelvis underhåndsbud.  

TEUFs grundlæggende principper

Offentlige ordregivere skal også følge TEUFs grundlæggende principper. TEUF er en forkortelse af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og principperne i forhold til udbud her er således afgørende for den måde, EU fungerer på.  

En af de mest centrale funktioner i EU er fri bevægelighed - også for varer og tjenesteydelser. Det har nemlig betydning for, at du og din virksomhed kan byde ind på EU-udbud i andre EU-lande. Samtidig kan virksomheder fra andre EU-lande byde ind på opgaver, som er udbudt af offentlige myndigheder i Danmark. 

TEUF indeholder blandt andet følgende principper, som offentlige ordregivere skal efterleve for at sikre en fri bevægelighed og fair konkurrence på tværs af EU. 

  1. Diskrimination: Ordregivere må ikke stille krav, som kun kan opfyldes af tilbudsgivere i hjemlandet.
  2. Ligebehandling: Alle leverandører på tværs af EU skal kunne konkurrere ligeværdigt om offentlige kontrakter.
  3. Gensidig anerkendelse: Ordregiver skal anerkende ydelser fra udenlandske leverandører på lige fod med hjemlandets, såfremt de lever op til udbuddets krav og vilkår.
  4. Gennemsigtighed: Informationer om udbudsprocessen, tildeling af kontrakter og vilkår for indkøbet skal være offentligt tilgængelige.   

 

Hvornår gælder TEUFs principper?

TEUFs principper gælder for kontrakter med en grænseoverskridende interesse, og som dermed har en betydning for EU’s indre marked. Principperne gælder for alle kontrakter fra offentlige ordregivere, uanset om kontraktens værdi ligger under EU’s tærskelværdi eller ej. Det er altså den grænseoverskridende interesse, som afgør, om principperne skal efterleves. 

Hvornår har en kontrakt grænseoverskridende interesse?

En kontrakt har grænseoverskridende interesse, hvis ordregiver vurderer, at virksomheder fra andre EU-lande er interesseret i at byde på opgaven. Det er således ordregiveres ansvar at vurdere, om den grænseoverskridende interesse er til stede - hvis den er, skal det kunne dokumenteres. 

Ordregiver skal foretage en konkret vurdering af den grænseoverskridende kontrakt ved hver kontrakt. Her skal der blandt andet lægges vægt på kontraktens genstand, værdi og varighed, samt hvor kontrakten geografisk skal udføres, og hvordan forholdene generelt er i branchen. 

Hvis der ved et varekøb eksempelvis er tale om en standardiseret vare, som nemt kan tilpasses det danske marked, så taler det for en grænseoverskridende interesse. Hvis der til gengæld er tale om en tjenesteydelse, hvor eksempelvis en foranalyse skal afleveres på dansk, så er der umiddelbart ikke en grænseoverskridende interesse, fordi danske virksomheder af naturlige årsager har bedre forudsætninger for at løse opgaven.

Vi håber, at vores guide har gjort dig klogere på udbudsområdets love og regler. Hvis vil blive endnu klogere, kan du dykke ned i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsvejledning.