Du er her

Nyt byggeri i Musicon-området

29. juli 2019
Byggeriet opføres som en åben karréstruktur i 3-6 etager

Billedkreditering: Ginneruparkitekter A/S

UGENS PROJEKT: Frekvensen, ny karrébebyggelse i Roskilde

Midt i Musicon-området i Roskilde er der netop taget første spadestik til et nyt byggeri med 111 lejeboliger og 3 erhvervslejemål. Det er ejendomsudvikleren SVANEN Gruppen fra Horsens, der står bag det godt 10.000 m² store projektet, som er skabt i samarbejde med Ginneruparkitekter og JCN Bolig A/S som totalentreprenør. Ingeniørfirmaet Viggo Madsen udfører ingeniørarbejdet.

De nye boliger opføres centralt i Musicon på hjørnet af Rabalderstræde, Strædet og Rampelyset. Byggeriet opføres som en åben karréstruktur i 3-6 etager og vil udover boligerne rumme ca. 430 m² udadvendt erhverv placeret i stueetagen mod Rabalderstræde og Strædet samt et fælleshus på ca. 150 m², der opføres som en selvstændig bebyggelse midt i gårdrummet. Projektet sigter med 7 lejlighedstørrelser varierende fra 63 - 104 m² på en blandet beboersammensætning med både studerende, børnefamilier og seniorer.

Navnet på projektet er Frekvensen – et navn der er i tråd med det musikalske tema for området og forplantet sig i lidt friere kreative rammer for arkitekten i materialeskift, “rytmer” og overgange.
Gennem et varieret materialevalg, facadebearbejdning, vekslende højder og tagterrasser opdeles de store bygningsvolumener i mindre enheder. Tegl anvendes som det primære facademateriale og suppleres af skiffer, anodiseret aluminium og partier i træ.

Fælleshuset ”AGORA” opføres som et stort uopvarmet væksthus og er via sin funktion som mødested med til at binde de to karrébebyggelser sammen. Det er her beboerne kan mødes i et interessefællesskab - både tilfældigt og i forbindelse med planlagte aktiviteter og arrangementer.

Bygningen fremstår let og gennemsigtig med glaspartier der kan skydes fra og åbne op mod gårdrummet og Strædet.

De første af JCN Boligs entreprenører er netop rykket ind på pladsen og inden udgangen af 2020 forventes de sidste boliger at være klar til indflytning.

  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Indfaldet, Musicon
    Start: Juni 2019
    Slut: November 2020
    Stadie: Byggeplads etableret
    Bygningsart: Nybyggeri
    Areal: 10.265 kvadratmeter
    Budget: 200 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: SVANEN Development A/S
    Arkitekt: Ginneruparkitekter A/S
    Ingeniør: Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
    Totalentreprenør: Jcn Bolig A/S
  • MATERIALER
    Facade: Tegl / mursten / skærmtegl / skiffer / anodiseret aluminium / træ
    Tag: Tag-pap, skærmtegl, vingetegl
    Gulv: Træ, klinker, betonfliser
    Vinduer: Træ/alu
    Råhus: Beton
    Varmekilde: Fjernvarme

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende