Et marked i forandring
Dansk byggebranche oplever i disse år substantielle udfordringer med stigende materialepriser og stagnerende produktivitet – det fænomen som seniorøkonom Lasse Lundqvist fra Prognosecenteret har døbt "omkostningssyge". Mens disse udfordringer rammer bredt, ser vi nu et særligt interessant skifte i hospitalssektoren, hvor en æra med storslåede supersygehuse er ved at rinde ud og bane vej for en ny fase med fokus på renovering og vedligehold.
De store supersygehuses æra rinder ud
Omkring 2019-2020 blev der igangsat en række gigantiske hospitalsprojekter landet over. Disse ambitiøse byggerier har optaget en væsentlig del af regionernes anlægsbudgetter gennem flere år, og mange af dem nærmer sig nu deres aflevering i perioden 2025-2027.
Konsekvensen af dette har været tydelig i byggestartsindekset for hospitalssektoren, som ifølge analytiker Rasmus fra Byggefakta har "flat-linet" i flere år. Med andre ord: Mens der har været høj aktivitet på de igangværende byggerier, er der næsten ikke blevet sat nye hospitalsprojekter i gang, fordi regionernes økonomiske og organisatoriske ressourcer har været bundet op på færdiggørelsen af de store supersygehuse.
Økonomisk pres sætter prop i nye projekter (og vedligehold)
Situationen er blevet yderligere udfordret af de uforudsete omkostningsstigninger, der har ramt byggebranchen de seneste år. De igangværende hospitalsbyggerier er blevet markant dyrere end oprindeligt budgetteret, hvilket har strakt regionernes økonomi til det yderste.
Dette økonomiske pres har ikke blot sat en stopper for nye, store hospitalsbyggerier – det har også betydet, at selv nødvendig renovering og vedligehold af den eksisterende bygningsmasse er blevet nedprioriteret. Som Rasmus udtrykte det under Byggeriets Puls i april: "Deres finansiering er simpelthen gået til at de her projekter, som de har sat gang i, er blevet dyrere undervejs."
Resultatet har været et voksende vedligeholdelsesefterslæb på de eksisterende hospitalsbygninger – et efterslæb som nu kræver handling.
Fremtidens fokus: renovering tager over
Men nu ser vi de første tegn på, at vinden er ved at vende. De store supersygehuse nærmer sig aflevering, hvilket gradvist frigiver både økonomisk råderum og organisatorisk kapacitet i regionerne. Dette skifte begynder allerede at vise sig i tallene, hvor byggestartsindekset for hospitalssektoren efter flere års "flat-line" nu viser de første tegn på liv.
Konkrete eksempler på denne udvikling ses blandt andet i:
- Færdiggørelsen af Bispebjerg akuthus (et projekt på omkring 3 milliarder kroner)
- Nykøbing Falster Sygehus
- Psykiatrien i Aarhus
Endnu mere interessant er dog, at Region Hovedstaden nu er i gang med et udbud omkring deres generelle renoveringsplan. De har ikke mindre end tre rammeaftaler i udbud med tre gange tre kontrakter, hvor den forventede omsætning er omkring en halv milliard kroner årligt.
Dette skift afspejles også tydeligt i Region Hovedstadens budget. I 2025-2026 er der fortsat betydelige midler afsat til prisudvikling og anlægsreserver for de igangværende projekter, men fra 2027 og særligt i 2028 begynder disse poster at falde, mens midlerne til renovering gradvist stiger.
Som Rasmus konkluderer: "Renovering er det nye sort" – og det gælder åbenbart også i det offentlige hospitalsbyggeri.
Hvad betyder det for branchen? Nye muligheder i eksisterende bygninger
For aktører i byggebranchen betyder denne udvikling, at der åbner sig et nyt markedspotentiale. Selvom de helt store nybyggerier kommer til at fylde mindre i pipelinen fremover, ligger der et betydeligt potentiale i det kommende renoveringsmarked for hospitaler.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette potentiale har en anden karakter end tidligere. Det vil i mindre grad handle om store, enkeltstående prestigeprojekter og i højere grad om rammeaftaler og løbende vedligeholdelsesplaner. Som en konsekvens af dette bør virksomheder, der ønsker at operere i dette marked, være særligt opmærksomme på:
- At følge med i, hvem der vinder de kommende rammeaftaler for renovering
- At opbygge relationer til de vindende parter for at blive en del af deres leverandørkæde
- At udvikle kompetencer inden for renovering og ombygning af eksisterende hospitalsbygninger, som ofte stiller andre krav end nybyggeri
Specifikke områder som energirenovering, optimering af eksisterende rum og installationer samt modernisering af tekniske systemer forventes at blive særligt efterspurgte i de kommende år.
Konklusion: Fra prestigebyggeri til drift og vedligehold
Hospitalssektoren bevæger sig tydeligvis fra en periode præget af store, prestigefyldte nybyggerier til en fase med fokus på at vedligeholde, renovere og optimere den eksisterende bygningsmasse. Dette skifte repræsenterer både udfordringer og muligheder for byggebranchen.
De virksomheder, der formår at omstille sig og udvikle særlige kompetencer inden for renovering og optimering af eksisterende hospitalsbygninger, står godt positioneret til at udnytte det kommende potentiale. Samtidig kan dette skifte være en del af løsningen på byggebranchens generelle udfordringer med "omkostningssyge", da renoveringsprojekter ofte kan planlægges mere fleksibelt og med mindre risiko for uforudsete omkostningsstigninger end store, komplekse nybyggerier.
Renoveringsbølgen i hospitalssektoren er kun lige begyndt, men den tegner til at blive en væsentlig del af byggebranchens aktivitet i de kommende år. Som altid gælder det om at være forberedt og positioneret rigtigt – for som Region Hovedstadens budget viser, kommer denne bølge ikke pludseligt, men gradvist og forudsigeligt over de næste 3-5 år.