Byggefakta forside
Ugens projekt

Nationalparkcenter Thy

Nationalpark Thy, som er Danmarks største nationalpark, kan slå dørene op til et helt nyt formidlingscenter i 2021. 

Formidlingscenter i Nationalpark Thy

Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, kan til næste år slå dørene op til et helt nyt formidlingscenter. Det formelle første spadestik blev taget i januar og nu rykker entreprenørerne for alvor ud i klitterne ved Vesterhavet.

Formidlingscenter i Nationalpark Thy

Billedkreditering: Loop Architects A/S


Det nye nationalparkcenter opføres af Nationalparkfond Thy og er tegnet af et team bestående af LOOP Architects, LB Consult, SLA og COAST. Arkitektkonkurrencen, der blev afholdt sidste år, lagde vægt på at naturen skulle være den egentlige attraktion. Teamet har som svar på dette valgt en meget diskret løsning, hvor det ca. 700 m² store formidlingscenter indbygges i en klit.

Nationalparkcenter Thys nye formidlingscenter
Bygningen indrettes med et centralt formidlingsområde, hvor der er adgang fra tre sider, samt kontorer, møderum og offentlige toiletter. Bygningen får et forholdsvis råt udtryk, hvor synlige betonelementer vil udgøre væggene og betondækkene ved indgangspartierne videreføres ind i bygningen og skaber en glidende overgang mellem ude og inde. Selv sandet bliver budt velkommen indenfor. In-situ støbte betonvægge ved indgangspartierne danner rammen om uderum, der kan overdækkes og tænkes anvendt til formidling.

Bæredygtighed har fra starten været en ambition for byggeriet. Der skal derfor i så høj grad som muligt anvendes genbrugsbeton og energieffektive installationer skal holde energiforbruget nede.

Nyt formidlingscenter i Danmarks største Nationalpark

Gå ikke glip af vigtige projekter - prøv vores Projektdatabase

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Havblik, Vorupør
  2. Start: Marts 2020
  3. Slut: Maj 2021
  4. Stadie: Byggeplads etableret
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 700 kvadratmeter
  7. Budget: 34 mio. kroner


Materialer:

  1. Gulv: Beton
  2. Råhus: Beton
  3. Varmekilde: Fjernvarme


Deltagere:

  1. Bygherre: Nationalparkfond Thy
  2. Totalrådgiver: Loop Architects A/S
  3. Arkitekt: Loop Architects A/S, COAST Studio
  4. Ingeniør: Lb Consult A/S
  5. Landskabsarkitekt: SLA Aarhus