Byggefakta forside
Ugens projekt

Nyt fællesmagasin for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet

I 2022 flytter kulturarven til Vinge ved Frederikssund

Nyt fællesmagasin for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet

Slots- og Kulturstyrelsen er nu tæt på at kunne tage første spadestik til et fællesmagasin for Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek, så den danske kulturarv kan få et nyt og mere sikkert hjem.

I efteråret 2018 indgik Slots- og Kulturstyrelsen kontrakt med totalentreprenøren DS Flexhal. Kontrakten lyder på 263 mio. kr. og til den pris får bygherren ca. 24.300 m² ny magasinbygning, hvor der er stillet høje krav til indeklimaforhold og sikring af bygningen.

Nyt fællesmagasin for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet

Billedekreditering: Gottlieb Paludan Architects A/S

Entreprenøren blev inddraget tidligt i processen og har sammen med rådgiverne Gottlieb Paludan Architects og ingeniørfirmaet MOE brugt godt et år på at forme bygningerne, der ud over et sikkert hjem for kulturgenstande også indbefatter en fællesbygning med personalefaciliteter, studierum, samt modtagelse og håndtering af genstande og biblioteksmateriale.

Et væsentligt element er reol- og opbevaringsløsningerne som Bruynzeel Storage Systems står for. I alt etableres ca. 25.000 m3 reolplads og 120 hyldekilometer reoler, som skal rumme alt fra knappenåle og kanoer til hestevogne, manuskripter og førsteudgaver af sjælden litteratur med stor national betydning.

Den overordnede arkitektoniske idé er en enkel og stringent løsning med fire individuelt aflæselige bygningskroppe i forskellige højder. Facaderne udføres i lyse betonelementer med en enkel ornamentik. Såfremt lokalplanen får Byrådets endelige godkendelse, begynder byggearbejdet dette forår.

Få information om endnu flere projekter, der ligner dette - prøv vores Projektdatabase

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Vinge, Frederikssund
  2. Start: April 2020
  3. Slut: Januar 2022
  4. Stadie: Licitationsresultat
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 24300 kvadratmeter
  7. Budget: 263 mio. kroner

Materialer:

  1. Facade: Beton
  2. Gulv: Beton, epoxy
  3. Tag: Tag-pap
  4. Varme: Radiator, gulvvarme
  5. Varmekilde: Fjernvarme
  6. Vinduer: Aluminium, ovenlys

Deltagere:

  1. Bygherre: Slots- Og Kulturstyrelsen
  2. Bygherrerådgiver: Sweco, H+ arkitekter, LETT advokatfirma og EDC erhvervsmæglere
  3. Arkitekt: Gottlieb Paludan Architects A/S
  4. Ingeniør: Moe A/S
  5. Landskabsarkitekt: Gottlieb Paludan Architects A/S
  6. Totalentreprenør: DS Stålkonstruktion A/S