Byggefakta forside
Ugens projekt

Dolomithusene - nye boliger i Ørestaden

Nyt byggeri kombinerer højt og lavt i samme boligkarré

Dolomithusene - nye boliger i Ørestaden

I Ørestaden er der fortsat godt gang i byggeriet. Inden for kort tid tager Core Property Management første spadestik til endnu et byggeri i Ørestad Syd tegnet af KHR Architecture.

Dolomithuset opføres som en karrébebyggelse med 16 rækkehuse i 2-3 etager samt to gavlhuse i 4-5 etager med 35 lejligheder, som opføres i begge ender af rækkehusbebyggelsen. Lejlighederne varierer i størrelse fra 54-97 m², mens der opføres to typer rækkehuse på henholdsvis 120 m² og 133 m². Samlet udgør boligerne knap 5.000 etagemeter og under bebyggelsen etableres fuld kælder med parkering og depotrum.

Nyt byggeri kombinerer højt og lavt i samme boligkarréBilledekreditering: KHR Architecture A/S

Bebyggelsen har taget navn efter bjergkæden Dolomitterne i Italien, hvor bjergenes struktur har givet inspiration til en varieret facade med taktfaste skift mellem lyse tegl, mørkt træ og grønne elementer. Kombinerede karréer med både rækkehuse og lejligheder er set før i Ørestaden, men KHR Architecture har valgt at vende karréen på vrangen. I stedet for et lukket gårdrum, etableres friarealerne som små haver vendt mod gaden. Der etableres derudover private tagterrasser på rækkehusene.

Q Construction står som totalentreprenør for opførelsen af byggeriet. Entreprenøren har base i Aarhus, men har de senere år øget aktiviteten i øst og stået for flere store københavnske boligbyggerier. EKJ Rådgivende Ingeniører varetager ingeniørrådgivningen.

Se om du går glip af vigtige byggeprojekter - prøv vores Projektdatabase

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Elsa Alfeltsvej, Ørestaden
  2. Start: Februar 2020
  3. Slut: August 2021
  4. Stadie: Licitationsresultat
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 6700 kvadratmeter
  7. Budget: 90 mio. kroner

Materialer:

  1. Facade: Tegl/mursten, Træ
  2. Gulv: Træ, Klinker
  3. Tag: Tag-pap, Grønne tage
  4. Varme: Gulvvarme
  5. Varmekilde: Fjernvarme
  6. Vinduer: Træ/alu

Deltagere:

  1. Bygherre: Core Property Management P/S
  2. Bygherrerådgiver: Jens Peter Madsen Aps
  3. Arkitekt: KHR Architecture A/S
  4. Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
  5. Totalentreprenør: Q Construction A/S