Byggefakta forside
Ugens projekt

Ida Holst Skole udvider

Denne sommer tages første spadestik til udvidelsen af Ida Holst Skole i Svendborg.

Ida Holst Skole udvider

Skolen erhvervede sig tilbage i 2011 ejendommen i Korsgade 22, der støder op til skolens eksisterende bygninger i Kyseborgstræde. Nu skal det gamle stenhuggerhus på grunden erstattes af et nybyggeri med 4 klasselokaler og et musiklokale. Udvidelsen skal ligeledes rumme toiletter samt teknik- og rengøringsrum.

Ida Holst Skole i Svenborg udvides

Billedkreditering: Praksis Arkitekter ApS

Den nye bygning er tegnet af Praksis Arkitekter, der ligeledes har hjemme i Svendborg. Bygningen udgør 547 m2 fordelt på to plan og er tænkt som et traditionelt byhus-byggeri med et forhus mod gaden og et sidehus langs det ene naboskel. Fra musiklokalet er der knyttet forbindelse til skolegården med en terrasseret forplads. Huset skal med sin traditionelle stil spille sammen med gadens struktur, der er præget af bygninger i varierende højder og volumener med forskellig karakter.

Nybyggeriet udføres med facade i tegl i jordfarvenuance, og tagkonstruktionen på forhuset bliver et symmetrisk sadeltag ligeledes med tegl. Jordfarvenuancerne føres videre i vinduernes og dørenes udvendige aluminiumsprofiler. Der etableres mekanisk, integreret solafskærmning ved vinduer mod Korsgade.

Få en gratis demo
Byggearbejdet er udbudt som fagentrepriser og licitationen afholdes d. 22. juni, så arbejdet kan gå i gang, når børnene tager på sommerferie.

Bygningen udgør 547 m2 fordelt på to plan

Gå ikke glip af vigtige projekter - prøv vores Projektdatabase

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Korsgade, Svendborg
  2. Start: Juli 2020
  3. Slut: Maj 2021
  4. Stadie: Licitation
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 600 kvadratmeter
  7. Budget: 17 mio. kroner

Materialer:

  1. Facade: Tegl/mursten
  2. Tag: Tag-Tegl
  3. Vinduer: Aluminium/Træ

Deltagere:

  1. Bygherre: Ida Holsts Skole
  2. Arkitekt: Praksis Arkitekter ApS