Byggefakta
Ugens projekt

BOXEN – idrætshøjskole bygger nye undervisningslokaler til fitness

Undervisningsfaciliteterne står til at få et markant løft på Nordjyllands Idrætshøjskole, der netop har taget første spadestik til nye undervisningslokaler til bl.a. fitness. Det er lokale firmaer, der står for både projektering og udførelse af byggeriet.

BOXEN er navnet på Nordjyllands Idrætshøjskoles nye fitnessundervisningslokaler med knap 1.000 m2 dedikeret til cross training. Hjertet i bygningen bliver en stor sal på 533 m2 med højt til loftet og mange anvendelsesmuligheder, mens de tilstødende rum indrettes med træningslokaler til styrke, cardio, spinning og teoretisk undervisning.

Det er det lokale arkitektfirma Signatura, der står for projekteringen i samarbejde med ingeniørerne fra Brix & Kamp. Bygningen udføres i let konstruktion, hvor hovedbygningens tag bliver med to-sidig hældning beklædt med stålplader og facaden udføres i fibercement-plader. Foyer-området får fladt tag med tagpap-dækning. Her giver træfacader et varmt modspil til den mere neutrale halbygning. Store glaspartier sikrer naturligt lys og et kig til bygningens indre.

BOXEN – idrætshøjskole bygger nye undervisningslokaler til fitness


Billedkreditering: Arkitektfirmaet Signatura ApS

Byggearbejdet udføres som hovedentreprise af MJ Byg, der lige som skolen og arkitekten har hjemme i Brønderslev. Entreprenøren er netop gået i gang og byggearbejdet forventes afsluttet i slutningen af oktober 2021. Baggrunden for at projektet kan realiseres, er en anseelig donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 5. mio. kr. og en donation fra Norlys Vækstpulje Nyfors på 250 t.kr.

Gå ikke glip af vigtige projekter
- prøv vores Projektdatabase gratis i dag

BOXEN er navnet på Nordjyllands Idrætshøjskoles nye fitnessundervisningslokaler

Se alle relevante udbud og licitationer i dag >> Prøv Projektdatabasen gratis <<

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Parkvej 61, 9700 Brønderslev
  2. Start: Marts 2021
  3. Slut: Oktober 2021
  4. Stadie: Byggeplads etableres
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 998 kvadratmeter
  7. Budget: Estimeret 16 mio. kr. inkl. moms

Materialer

  1. Facade: Fibercement, Træ
  2. Gulv: Sportsgulv, Klinker, Linoleum
  3. Tag: Stål, Tagpap
  4. Vinduer: Træ/alu
  5. Råhus: Sandwichelement - Stål

Deltagere:

  1. Bygherre: Nordjyllands Idrætshøjskole
  2. Arkitekt: Arkitektfirmaet Signatura ApS
  3. Ingeniør: Brix & Kamp A/S
  4. Hovedentreprenør: MJ Byg, Brønderslev ApS
Byggearbejdet udføres som hovedentreprise af MJ Byg