Byggefakta_tagline

Hvorfor GPA opsagde Byggefakta, og hurtigt vendte tilbage

Et arbejde, der før kunne kræve op mod fem fuldtidsstillinger, løser tre medarbejdere nu på et par timer 

Om GPA

GPA er leverandør til byggeriet og industrien på rørsystemer, ventiler, vakuumsystemer til afløb, befæstelse, isoleringsprodukter og mere. Kunderne spænder bredt: fra svømmebade og kontorbyggeri til alment boligbyggeri og tung industri som kemi og pharma.

Peter Stelzner er kommerciel produktchef hos GPA og har arbejdet med Byggefakta i mange år. For ham handler alt om timing. Byggeriet kører med høj puls, og VVS-installatører, smede og operatører i industrien har ikke tid til møder om generelle samarbejder. De vil have noget aktuelt at forholde sig til.

B-roll.00_03_50_15.Still014

Udfordringen

I en periode opsagde GPA Byggefakta og testede et billigere system. Resultatet kunne mærkes direkte ude i marken.

Jeg var ude på byggesager, og der var enten ikke startet noget, eller også var alt afsluttet. Husene stod der allerede. Så gider man ikke bruge sin tid på det, og hverdagen bliver mere ineffektiv."

- Peter Stelzner, Kommerciel Produktchef, GPA

Problemet var aktualiteten. GPA ramte typisk måneder forkert og endte med at tilbyde produkter, der allerede havde været installeret længe. Det var til frustration for alle, ikke mindst de potentielle samarbejdspartnere i byggeriet.

GPA forsøgte at gøre arbejdet manuelt ved at besøge projektledere og ringe ud til installatører. Men det skalerede ikke.

Det er en fuldtidsstilling for måske fem mennesker. Vi prøvede, men det kunne vi simpelthen ikke gabe over.

- Peter

Løsningen

Med Byggefakta Smart får GPA nystartede projekter samlet ét sted, klar til at blive vurderet.

Vi bruger et par timer hver især om ugen, hvor vi får serveret alle nystartede projekter på et sølvfad. Vi kan med det samme scanne tingene og se, hvor vi kan være relevante og gøre en forskel for dem, der står med byggeriet.

- Peter

Detaljegraden er afgørende. Det er ikke nok at vide, at der findes et byggeprojekt et sted. GPA kan se de enkelte aktører, hvilke produkter der er i spil, hvilken type byggeri det er, og hvad summen er. Det gør det muligt at komme til kunderne med en konkret pakke i stedet for et generelt salgsbesøg.

B-roll.00_00_28_11.Still005

De tre brugere har hver deres område og deler oplysninger på tværs. En arbejder med svømmebade, en anden med kontor- og boligbyggeri, en tredje med industrien. Søgeagenterne sættes op efter hvert områdes kriterier, så de dækker præcis det, der er relevant for dem.

Resultatet

Timingen er vendt om. I stedet for at ramme måneder forkert taler GPA nu om dage eller i værste fald få uger. Det betyder, at de kan være relevante for langt flere i byggeriet.

Effekten kom hurtigt.

Vi har flere leads og navne på aktører, og vi kan komme med gode forslag til rådgiverne. Der ligger allerede aftaler i kalenderen, og der er en omsætning og et samarbejde i gang på et ventilationsprojekt. Det har haft en umiddelbar effekt på vores dagligdag.

- Peter

Alternativet ville være tungt og dyrt. Uden Byggefakta Smart ville GPA skulle ansætte langt flere medarbejdere, der udelukkende sad med research.

B-roll.00_05_58_05.Still016

Det ville være umuligt at løfte opgaven til den pris, Byggefakta har systemet til. At bygge noget tilsvarende selv kræver rigtig mange mennesker på telefonen

- Peter

Supporten følger med. Hvor man tidligere kom på kurser for at lære systemet, har GPA nu en fast konsulent, der hjælper med at sætte søgeagenter op og navigere.

Vi har nogle, der er bedre ude hos kunderne end ved en skærm. Her har man sin egen konsulent og en pakke, der er der, når man har behov for det. Det er ikke bare et system, der viser byggesager, men også nogen, der tager hånd om kunden.

- Peter

B-roll.00_01_11_18.Still006

 

Vi spurgte Peter om han ville anbefale Byggefakta, er svaret klart.

Man skal ikke tvivle på, om man får noget ud af det. Timingen er god, man dækker de rigtige projekter, og der er en god forståelse for, hvad leverandørerne i byggeriet skal vide for at drive et godt samarbejde. Jeg ville næsten ønske, jeg kunne have det for mig selv.

- Peter

Vil du også spare op til fem fuldtidsstillinger?

Få adgang til en gratis projektliste og Byggefakta Smart her.

 Besøg GPA's Linkedin eller hjemmeside

Udfyld formularen og prøv SMART i dag

Find de projekter, der styrker din forretning med SMART - byggebranchens mest brugervenlige og detaljerede projektplatform.

Bestil en gratis og uforpligtende demo, hvor vi viser dig, hvordan SMART løfter din forretning til nye højder.