Med rødder helt tilbage til 1856 har Constructor udviklet sig fra skandinavisk reolpioner til en global aktør med seks europæiske fabrikker og 1.300 medarbejdere. Som en del af Gonvarri Material Handling leverer de i dag alt fra klassiske pallereoler til fuldautomatiserede lagersystemer og sætter konstant nye standarder for effektiv logistik. Vi har sat os ned med salgskonsulent Mathias for at høre, hvordan SMART hjælper dem med at komme først til de rigtige projekter.
Hos Constructor Danmark er tidlig adgang til de rigtige byggeprojekter altafgørende. Når en bygherre først har valgt reolsystem eller automatisering til sit lager, er løbet ofte kørt for de leverandører, der kommer ind for sent. Salgskonsulent Mathias kender den virkelighed på tæt hold:
Vi manglede et overblik over, hvad der rørte sig på markedet – og dermed mistede vi muligheder, fordi vi ikke var til stede på det rigtige tidspunkt.

Fra reaktiv til proaktiv salgsstrategi
Constructor har i årevis leveret lager- og logistikløsninger i hele Europa, men de skiftende konjunkturer i byggebranchen gjorde det sværere at forudsige, hvornår et projekt reelt ville blive sat i gang. Mange planer nåede langt i projekteringen – for siden at blive skrinlagt af økonomiske hensyn eller manglen på en egnet placering.
Da Mathias tog Byggefakta SMART i brug, ændrede spillet sig markant. Nu starter hver arbejdsdag med et hurtigt dyk ned i platformen, hvor nye projekter filtreres efter branche, geografi og fase. På få minutter kan han se, hvilke rådgivere, lejere og andre beslutningstagere der er knyttet til hvert enkelt projekt – og kontakte dem direkte.
Det stærke ved SMART er, at alt er samlet ét sted. Jeg kan ramme de rigtige personer første gang og undgår at spilde tid på forkert kontakt.

Et dashboard, der sætter retning
SMART fungerer også som Constructor Danmarks digitale barometer. På dashboardet i SMART sammenligner Mathias pipeline, hitrate og markedstendenser med tidligere år og justerer sin salgsindsats derefter. Hvis tallene viser nedgang i en bestemt region, flytter han fokus – længe før faldet kan mærkes på bundlinjen.
Vi manglede et overblik over, hvad der rørte sig på markedet – og dermed mistede vi muligheder, fordi vi ikke var til stede på det rigtige tidspunkt.
Målbare resultater på bundlinjen
Den nye arbejdsrutine har allerede kastet konkrete resultater af sig. Et af de mest håndgribelige eksempler er ordren til Triplan International i Ringsted, hvor Constructor ramte beslutningsfasen helt præcist og lukkede aftalen.
Internt kan værdien af SMART opgøres i både sparet tid og øget omsætning.

Timingen er stadig altafgørende
Selv med et stærkt værktøj er timing en disciplin, der kræver konstant finjustering. Nogle projekter glipper stadig, men frekvensen er faldet mærkbart, fordi SMART giver et langt klarere overblik over, hvornår beslutningerne tages rundtom i landet.
Kom i gang før det er for sent. Der skal ikke meget til, før SMART giver pote i vores branche
Besøg Constructor Danmark A/S LinkedIn eller hjemmeside.