Byggfakta
Ugens projekt

282 boliger og plejecenter skyder op ved Vigerslev Allé Station

 I Valby, lige ved Vigerslev Allé Station, opføres en ny karrébebyggelse med 282 boliger, plejecenter og butikker for 450 mio. kr. Projektet er en del af den igangværende omdannelse af Kulbanekvarteret og bliver DGNB-certificeret. 

Vigerslev Stationstorv ligger centralt i Kulbanekvarteret ved Grønttorvet – et af de tre byudviklingsområder, der indgår i Valbys igangværende områdefornyelse. Grunden har hidtil ligget ubebygget syd for stationen, tæt på Ringstedbanen. 

Vil du vide, hvilke projekter der er relevante for din forretning? Få en gratis markedsgennemgang

Projektet omfatter opførelse af en samlet karrébebyggelse i 7 etager på cirka 22.000 m², fordelt på 3 bygninger. Byggeriet rummer 145 ungdomsboliger på cirka 6.290 m² og 77 leje- og ejerboliger på cirka 7.380 m². Dertil kommer et plejecenter med 60 boliger på cirka 5.330 m², som opføres i samarbejde med Boligforeningen VIBO, samt cirka 3.000 m² til butiksformål. I alt bliver der 282 lejligheder. 

boligprojekt-plejehjem-vigerslev-alle-station-valby-reitan-etablering-arkitema-d-696x704

Billede: Arkitema K/S

For at skærme boligerne mod støj fra jernbanen er plejecenteret placeret på tværs inde i karreen, så ingen boliger vender ensidigt mod støjkilderne. Der etableres desuden en grøn forplads op til stationen, og friarealerne i gårdrummet beskyttes mod støj. 

Projekter som Vigerslev Allé Station finder du i Byggefakta Smart.
Se de projekter, din virksomhed bør kende med en gratis markedsgennemgang
 

Bag projektet står bygherre Rema Etablering A/S, mens Rsp Ejendomsudvikling A/S varetager bygherreadministrationen. Arkitema K/S har tegnet skitseprojektet. 

Projektdetaljer

  1. Adresse: Retortvej 1A, 2500 Valby
  2. Start: Januar 2027
  3. Slut: December 2028
  4. Stadie: Skitseforslag
  5. Bygningsart: Nybygning
  6. Areal: 22.000 kvadratmeter
  7. Budget: 450 mio. kr.

Deltagere

  1. Bygherre: Rema Etablering A/S
  2. Totalentreprenør: Rsp Ejendomsudvikling A/S

  3. Arkitekt:  Arkitema K/S

 🔍 Book din gratis markedsgennemgang
Se hvilke byggeprojekter der er relevante for netop din forretning — og kom foran konkurrenterne.