Byggfakta

Researchafdelingen bag Byggfakta Rise: Sådan sikrer vi data, du kan handle på

17.000 opkald. 2.399 nye projekter. 15.602 opdateringer. Mød researchafdelingen, der sikrer, at Byggfakta Rise altid har data, du kan handle på. 

17.000 opkald. 2.399 nye projekter. 15.602 opdateringer. Bag de tal ligger en researchafdeling i Danmark, der arbejder målrettet på at kende byggeriets projekter, før andre gør det. I spidsen af den afdeling, står Carina Dahl, som vi har talt med om deres research-arbejde det første halve år af 2026.

“Rigtig mange af vores projekter har vi kendt i flere år, før udbuddet bliver sendt ud, eller der bliver stukket et spadestik i jorden,” siger Carina. Teamets gennemsnitlige anciennitet er 12,4 år, og det er ifølge hende en af de største styrker: erfarne researchere ved, hvor lang tid en lokalplansproces typisk tager, eller hvad der sker, hvis finansieringen ikke er på plads endnu. Derfor ved de præcis, hvornår de skal kontakte en deltager i et projekt.

“Hvis jeg var i byggebranchen, ville jeg ikke tøve med at købe adgang til de her data. Det er her, man får at vide, hvad der skal bygges før alle andre – og det er fedt at være en del af,” siger hun.

Tallene fra første halvår 2026

17.000 opkald til arkitekter, bygherrer, entreprenører og andre nøglepersoner i byggebranchen. 2.399 nye projekter oprettet i databasen – fra et klubhus til 2,4 mio. kr. til et logistikcenter til 2 mia. kr. Og 15.602 opdateringer med ny relevant information til projekterne.

En opdatering kan være stort set alt: at et udbud nu er sat i gang, at en ny entreprenør eller producent er valgt, eller at et projekt er skudt et halvt år. Det er detaljer, der ændrer sig hele tiden, og som kræver, at afdelingen bliver ved med at ringe, i stedet for at læne sig tilbage på gammel viden.

Bag tallene ligger 23.152 nye deltagere registreret på projekterne – deriblandt 2.800 bygherrer, 1.150 ingeniører, 800 arkitekter, 650 hovedentreprenører og 400 totalentreprenører.

“Får vi registreret, hvem der er hovedentreprenør på et nyt projekt, er det guld værd for vores kunder. Det er forskellen på en fyldt ordrebog og en tom, på fremdrift eller stilstand – og i sidste ende kan det være forskellen på at hyre eller fyre,” siger Carina.

 Ned i mindste detalje: fra skifertegl til antal boliger 

Afdelingen har også tilføjet 4.500 materialer på projekterne, med alt fra skifertegl til betonelementer, og lagt detaljerede oplysninger om areal, etager og antal boliger på 3.000 projekter.

Nogle materialetyper ses kun på en håndfuld projekter om året. Det lyder som en detalje – men for den rigtige kunde er det forskellen på at kende markedet og gætte sig frem til det. “Det giver ikke mening for alle vores kunder – men for den kunde, der venter på lige præcis den type materiale, er det afgørende data.”.

Opdateret data, indtil det sidste spadestik er taget

Det, der gør databasen brugbar, er ikke kun mængden af data, men at den bliver holdt ajour. Projekter dukker typisk op i systemet flere år før første spadestik, og de bliver ringet igennem og opdateret hele vejen frem til at projektet står færdigt.

“Hvis en kunde ringer op på baggrund af gamle oplysninger, kan han ende med at bruge tid på et projekt, hvor entreprenøren allerede er fundet – eller helt misse et udbud, fordi tidsplanen har flyttet sig. Derfor skal vores data altid være opdateret, hver gang en kunde logger ind.”.

Er du nysgerrig på at se al den data, som Carina og hendes team indhenter hver dag? Så kan du booke en demo her>>>

 

Om Hubexo
Hubexos mission er at forbinde byggebranchen og hjælpe verden med at bygge bedre. Hubexos historie går tilbage til 1936. Med hovedkvarter i Stockholm har virksomheden verificerede data om 1,3 millioner aktive byggeprojekter verden over, betjener 50.000 kunder og opererer i dag i 25 lande.