Byggefakta
Ugens projekt

Rødovre Port - moderne byområde ved Rødovre Station

Gefion Group udvikler nyt byområde ved Rødovre Station

Projektet omfatter opførelse af byområde med lejelejligheder, erhverv og forretninger. Der opføres 1, 2, 3, 4 og 5 værelses lejligheder i en og to etager med udemiljøer i form af terrasser og altaner og et stræde som binder byggeriet sammen, i alt 534 boliger med et samlet areal på ca. 33.400 m². Dertil kommer erhverv og forretninger på i alt ca. 4.100 m². Bebyggelsen begynder i øst ved den nye forplads med en bebyggelse i 2-3 etager og ender i vest med tre tårne i henholdsvis 14, 16 og 19 etager. To højhuse bliver forbundet af en gang- og cykelbro over Avedøre Havnevej. Dertil kommer 8.600 m² kælder med 200 p-pladser, 700 cykelparkeringspladser, depot og teknikrum. Budget er anslået af Byggefakta.

Rødovre Port er tegnet af Arkitema Architects

Billedkreditering: Arkitema Architects

Byggearbejdet udføres som totalentreprise af CG Jensen A/S. Arkitema Architects varetager arkitektrådgivningen. Ingeniørrådgivningen varetages af Oluf Jørgensen A/S. Dertil kommer Cowi A/S der rådgiver omkring brand, validering og akustik. Svend Ole Hansen ApS, vind. VIA trafik Rådgivning A/S, trafikale forhold. Rambøll Danmark A/S, forhold vedrørende jernbane. Geo Konsult ApS, geo teknik. Sweco Danmark A/S, validering. Nemstatik ApS, anerkendt statiker. Abclausen A/S, value engineering. Nordiq Group A/S, jordhåndtering og analyse. Dj Miljø & Geoteknik P/S, geoteknik og miljø og Malus ApS der rådgiver omkring jernbanesikkerhedsmæssige forhold.

Rødovre Port - lejlighederne opføres i en og to etager med udemiljøer

 

Projektdetaljer

  1. Adresse: v/ Rødovre Stationscenter
  2. Start: Juni 2019
  3. Slut: December 2022
  4. Stadie: Byggeplads etableret
  5. Bygningsart: Nybyggeri
  6. Areal: 46.100 m²
  7. Budget: 600 mio. kroner, anslået af Byggefakta

 

Deltagere

  1. Bygherre: Gefion Group K/S
  2. Arkitekt: Arkitema Architects
  3. Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S
  4. Totalentreprenør: Cg Jensen A/S

 

Materialer

  1. Facade: Tegl/mursten
  2. Tag: Tag-pap
  3. Gulv: Træ, Klinker
  4. Vinduer: Aluminium
  5. Råhus: Beton
  6. Varmekilde: Fjernvarme