Læs vores referencer her og se, hvordan vi kan løfte din forretning

Constructia Byggematerialer

Skrevet af Simon M. Vollmer | Jun 9, 2026 6:28:20 AM

Løsninger, der skal findes tidligt

Constructia leverer løsninger til den professionelle byggebranche med fokus på det, der ligger bag facaden. Fugtsikring, brandsikring og akustiske løsninger er kerneområderne.

Det er væsentligt for os, at vores løsninger bliver fundet af arkitekter og ingeniører, og helst i den tidlige projektfase

- Gardar, Direktør hos Constructia

Forklaringen er enkel: jo tidligere man kommer ind i et projekt, jo bedre. Kommer løsningerne først ind sent i processen, koster det både tid og dyre omveje i projekteringen.

Derfor handler det for Constructia om mere end at sælge et produkt. Det handler om, at den rigtige viden er til stede, mens projektet stadig kan formes.

Udfordringen med den traditionelle vej

Tidligere arbejdede Constructia hovedsageligt gennem projektsalg. Men den tilgang har en indbygget usikkerhed, forklarer Gardar. Man ved ikke altid, hvem der sidder med projektet, eller om den person overhovedet får de informationer, der er brug for.

Vores erfaring viste, at hvis du sidder i en større organisation, så er det ikke sikkert, at informationen bliver formidlet videre

- Gardar

Konklusionen blev klar. Constructia kunne ikke på forhånd vide, hvem der havde brug for informationen, og derfor måtte informationen ud i et bredere perspektiv.

 

Skiftet til en brandingstrategi

Det blev startskuddet til et strategisk skifte. I stedet for udelukkende at fokusere på det enkelte projekt valgte Constructia at arbejde målrettet med branding af virksomheden, så kunderne i højere grad selv kendte til virksomhedens fokusområder.

Tanken var, at hvis kunderne på forhånd ved, hvad Constructia kan, så henvender de sig selv på de rigtige tidspunkter. Skiftet skete gradvist. Constructia bevægede sig fra projektfokus til brandingfokus i overgangen mellem 2023 og 2024, og den nye strategi blev for alvor kørt ind i 2025.

Værdien af at være på Byggematerialer

En central del af strategien blev en profil på Byggematerialer.

Det har helt sikkert givet os værdi at have en profil på Byggematerialer, fordi det har været med til at styrke vores egen branding og fortællingen om, hvordan vi kan bidrage til byggebranchen

- Gardar

Han er ikke i tvivl om, hvordan hverdagen ellers havde set ud. Uden en platform som Byggematerialer ville Constructia have haft en langt mere projektorienteret tilgang, og det ville have krævet betydeligt flere ressourcer. Tiden ville være gået med at besøge arkitekter og entreprenører én ad gangen.

Constructia bruger samtidig Hubexo til at aflæse markedet og se, hvilke løsninger der er mest efterspurgte. Det gør det muligt at finde de største mangler i markedet og sætte ind netop dér, og det skærper virksomhedens tilgang.

 Gardar peger på en simpel pointe. Hvis man vil nå ud til en større andel af byggemarkedet, skal løsningerne være tilgængelige der, hvor kunderne er.  

Vi kan se, at mange kunder ligger derinde i forvejen. Så det er der, man skal være.

- Gardar

NBS Nordic gør viden mere tilgængelig

Arbejdet med tilgængelighed stopper ikke ved branding. Constructia har også fokus på at gøre det tekniske materiale lettere at gå til, og som en del af det begyndte virksomheden i slutningen af 2025 at lægge produktbeskrivelser og teknisk dokumentation ind på NBS Nordic.

Størstedelen af produkterne er nu lagt ind med de beskrivelser og informationer, der skal bruges. 

Vi kan se, at eksponeringen af de løsninger vokser

- Gardar

Som med så meget andet i byggebranchen tager det dog tid, før markedet for alvor opdager, at materialet ligger der og er klar til brug.

Et bedre resultat for alle

For Constructia handler det i sidste ende om at blive set af de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Og det er præcis det, der er sket.

Eksponeringen er vokset markant. Flere læser virksomhedens artikler, og flere kigger på de løsninger, som Constructia kommer med. Tallene fortæller historien tydeligt. Fra en placering som nummer 252 i 2024 over de mest besøgte profiler på Byggematerialer er Constructia rykket til nummer 23 i starten af 2026.

For os handler det om at skubbe kunderne i den rigtige retning til at starte med, fordi så er det også det, de vælger næste gang

- Gardar

Brandingstrategien er begyndt at virke. Og det begyndte med en simpel beslutning: at være til stede der, hvor byggebranchen leder.

 

 Besøg Constructias Linkedin eller hjemmeside