Du er her

Etablering af et lille landsbymiljø i Gl. Hasseris

27. august 2018
  • Projektet rummer 22 boliger på mellem 107 – 135 m²

  • Bebyggelsen består af 18 nybyggede rækkehuse og 4 boliger som indrettes i de eksisterende bygninger

    Billedkreditering: Krogh Arkitektur A/S

UGENS PROJEKT: "Lille Bygaden" - opførelse af 22 boliger i Gl. Hasseris

Et nyt boligprojekt på landejendommen Bygaden 28 i Gl. Hasseris kan snart blive til virkelighed. Det er Claus Linde – som har beboet ejendommen siden 2004 - og Keld Kristensen fra entreprenørfirmaet Mesterhuset Saltum, der er gået sammen om at investere i en ældre landejendom med henblik på at etablere et lille landsbymiljø på arealet. Projektet har taget navn efter den kommende stikvej "Lille Bygaden", der skal føre ind til bebyggelsen.

Projektet rummer 22 boliger, hvoraf 18 opføres som nybyggede rækkehuse, de resterende 4 boliger indrettes i de eksisterende bygninger. Boligerne bliver på 107 – 135 m² og opføres som rækkehuse i to etager. Bebyggelsen kommer således til at holde skalaen og karakteren fra den eksisterende gårdejendom og ønskes i udtryk at falde ind sammen med landsbymiljøet i Gl. Hasseris.

På den østlige del af arealet bevares kontorbygningen mens de øvrige længer nedrives og erstattes af nybyggede længer med 8 boliger. På den nordlige del af arealet, der hidtil har været have til stuehuset, opføres de resterende 10 nybyggede boliger. Centralt på arealet ligger et stuehus tilhørende gårdejendommen. Dette vil ligeledes blive indrettet til 2 boliger. Tagene udføres i tagpap med 45-50 graders hældning og kviste mens facaderne bliver i henholdsvis gul tegl og hvidpudset. Mellem bygningerne anlægges gårdspladser og mod vest etableres carporte med skure.

Projektet er tegnet af Krogh Arkitektur fra Aalborg og Frandsen & Søndergaard, ligeledes fra Aalborg, varetager ingeniørrådgivningen. Mesterhuset Saltum kommer til at stå for udførelsen af byggeriet som totalentreprenør.

  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Bygaden 28
    Start: Oktober 2018
    Slut: September 2019
    Stadie: Licitationsresultat
    Bygningsart: Nybygning, ombygning
    Areal: 2.100 m²
    Budget: 70 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: Gårdhave Husene A/S
    Arkitekt: Krogh Arkitektur A/S
    Ingeniør: Frandsen & Søndergaard,
    Rådgivende Ingeniørfirma K/S
    Totalentreprenør: Mesterhuset Saltum ApS
  • MATERIALER
    Facade: Tegl/mursten
    Gulv: Træ, Klinker
    Tag: Pap
    Vinduer: Træ/alu
    Råhus: Beton
    Varmekilde: Fjernvarme

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende