Du er her

28 private ungdomsboliger opføres på Kongensgade

06. august 2018
Ungdomsboliger i Esbjerg

Billedkreditering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S

UGENS PROJEKT: Nye ungdomsboliger på vej i Esbjerg

Ved gågaden i Esbjerg erstattes en tidligere Expert Radio-bygning af et nyt byggeri i fem etager med butik i stueplan og private ungdomsboliger på de øvrige etager. Bag projektet står den lokale entreprenør Muffbyg A/S via investeringsselskabet Muff Invest ApS.

Den ny hjørneejendom skal huse et butikslejemål på 400 m² og 28 private ungdomsboliger med et samlet areal på 1.592 m² - alle med altan mod gadesiden. Opholdsarealer til boligerne etableres på 1. sal, mens der etables syv parkeringspladser i gården. Boligerne bygges op af eksisterende ejendomme i henholdsvis Kongensgade og Østergade. Bygningen udføres så tagfod (facadehøjde) er tilpasset naboejendomme med højder varierende fra 18,7 meter til 20,3 meter. Den højeste del placeres ud mod hjørnet hvilket giver et tårnlignende gavlmotiv, som er et kendetegn for mange karre-bebyggelser i Esbjerg.

Byggeriet tænkes opført med facader i røde teglsten. Taget beklædes med falsede alu-plader med zinkbelagt overflade. Vinduer, dørpartier og udvendige lysninger tænkes udført i pulverlakeret aluminium. Altaner udføres med bund af fiberbetonplader og glasværn. Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S står for arkitekturen. De varetager rådgivningen i samarbejde med Olav Kristensen. Rådgivende Ingeniørfirma ApS.

Det er Muffbyg A/S selv, der som totalentreprise, står for udførelsen af byggeriet. Der er meddelt nedrivningstilladelse for den eksisterende butiksejendom, og nedbrydningsarbejdet er påbegyndt. Der er ligeledes indsendt byggeandragende med henblik på at byggearbejdet kan gå i gang til efteråret.

 

  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Kongensgade, Esbjerg
    Start: September 2018
    Slut: Februar 2020
    Stadie: Licitationsresultat
    Bygningsart: Nybyggeri
    Areal: 2.000 m²
    Budget: 40 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: Bygherre: Muff Invest ApS
    Arkitekt: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S
    Ingeniør: Olav Kristensen. Rådgivende Ingeniørfirma ApS
    Totalentreprenør: Muffbyg A/S
  • MATERIALER
    Facade: Tegl/mursten
    Tag: Pap
    Gulv: Træ
    Vinduer: Aluminium
    Råhus: Beton

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende