Du er her

Hyrdehøjen - 35 nye boliger i Roskilde

06. marts 2019
  • Hyrdehøjen - hus set fra haven

  • Hyrdehøjen - set fra fælleden

    Billedkreditering: Cornelius + Vöge ApS

UGENS PROJEKT: Lokalt arkitektfirma bag nye boliger i Roskilde 

I det vestlige Roskilde er Hyrdehøjen ApS lige på trapperne til at tage første spadestik til 35 nye boliger. Projektet er udviklet af Broen Development ApS.

Byhusene i Fælledskabet, som udvikleren kalder projektet med henvisning til bebyggelsens centrale fælled, opføres som en række mindre klynger af 2-5 huse i to etager. Cornelius + Vöge ApS, som har slået stregerne til boligerne, har selv til huse i Roskilde. Arkitektfirmaet har referencerne i orden, da de sammen med japanske Kengo Kuma er involveret i store prestigeprojekter som Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense og Vandkulturhuset på Papirøen.

Grundtanken for bebyggelsen er en disponering af boligerne som en fortætning af selvstændige byhuse. Facaderne udføres i indfarvet puds i skiftende farver fra hus til hus samt felter af lodret træbeklædning, og tagene udføres som saddeltage med tagpapdækning med skiftende retninger for hvert enkelt hus. Boligerne udføres som udgangspunkt i traditionelle materialer, men der er mulighed for alternativer i form af fx poleret betongulv. Der opføres 5 boligtyper på 123-127 m². Samlet udgør bebyggelsen ca. 4.400 m².

Byggearbejdet udføres som fagentrepriser. Men entreprenørerne er endnu ikke på kontrakt, så dem er det endnu ikke muligt at løfte sløret for. Art-tek Ingeniør Rådgivning ApS varetager ingeniørrådgivningen.

  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Engmarken, Roskilde
    Start: April 2019
    Slut: Juli 2020
    Stadie: Licitationsresultat
    Bygningsart: Nybyggeri
    Areal: 4.400 m²
    Budget: 70 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: Hyrdehøjen ApS
    Arkitekt: Cornelius + Vöge ApS
    Ingeniør: Art-tek Ingeniør Rådgivning ApS
  • MATERIALER
    Facade: Pudset, Træ
    Gulv: Træ, Klinker
    Tag: Tagpap
    Vinduer: Træ/Alu
    Råhus: Beton
    Varmekilde: Fjernvarme

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende