Du er her

Boligprojekt på G. Funders gamle fabriksareal

03. oktober 2018
  • Der opføres to hustyper, der er døbt henholdsvis Kulturbåndet og Parkbebyggelsen

  • Bebyggelsen rummer 57 punkthuse i 2-4 etager

    Billedkreditering: Rum A/S

UGENS PROJEKT: Fabriksareal i Vejle bliver til nyt boligområde

Mølholmdalen syd for Vejle har i over 100 år dannet rammen for Funders Rebslageri og Børstefabrik. Produktionen stoppede i 2014, hvor Therkildsen Ejendomme købte arealet, og nu har arkitektfirmaet RUM slået stregerne til et boligprojekt, der vil skabe nyt liv til området.

Projektets grundidé bygger på bevaring og genfortælling af stedets historie. De eksisterende fabriksbygninger nedrives, men der bevares elementer, som viser stedets industrielle historie. Den nye bebyggelsesplan rummer i alt 57 boliger på 90-135 m², der fordeles på punkthuse i 2-4 etager. Der opføres to hustyper, der er døbt henholdsvis Kulturbåndet og Parkbebyggelsen.

Kulturbåndet

Det ene element i bebyggelsen bliver Kulturbåndet med 24 boliger fordelt på 6 bygninger i 2 etager. Der opføres rødstenslænger parallelt med åen under hensyntagen til nuværende højde- og afstandsregler. Længerne genfortæller historien om de smalle gaderum med forskudte bygninger, mens de solide og rustikke materialevalg relaterer til de nærliggende murermesterhuse.

Parkbebyggelsen

Parkbebyggelsen omfatter 33 lejligheder fordelt på 2 punkthuse i 4 etager med 12 boliger og et punkthus i 3 etager med 9 boliger. Her sigtes der efter et lettere udtryk i materialevalget til facader og bygningernes længer mødes i et transparent fordelingsrum. Alle boligerne får altaner.

Der er netop taget første spadestik til projektet. Det er bygherren, Therkildsen Ejendomme, der selv står for opførelsen af byggeriet i Vejle, som forventes at stå færdigt medio 2020.

  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Fundersvej, Vejle
    Start: Oktober 2018
    Slut: Juni 2020
    Stadie: Byggeplads etableres
    Bygningsart: Nybyggeri
    Areal: 7.000 m²
    Budget: 100 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: Bygherre: Therkildsen Ejendomme A/S
    Arkitekt: Rum A/S
    Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen A/S
    Totalentreprenør: Therkildsen Ejendomme A/S
  • MATERIALER
    Facade: Tegl, Skifer
    Gulv: Træ, Klinker
    Tag: Stål, Pap
    Vinduer: Aluminium/Træ
    Råhus: Beton
    Varmekilde: Fjernvarme

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende