Du er her

Diakonissestiftelsen - Seniorboliger Syd

08. august 2016
  • Forsideillustration
  • Helhedsplan

    Billedkreditering: Tegnestuen Vandkunsten ApS

UGENS PROJEKT: Diakonissestiftelsen opfører 47 seniorboliger. Projektet er en del af Diakonissestiftelsens Udviklingsplan 2020

I de lyse og velindrettede lejeboliger er der diskret indbygget eller forberedt for velfærdsteknologi, så man kan blive boende, selv om man med alderen bliver svagere. Med beboere i alderen 55-85 år er grunden lagt til et godt naboskab, hvor man hjælper hinanden og ikke kommer til at føle sig ensom. Der vil være adgang til fællesfaciliteter, hvor seniorerne både kan dyrke 'det lille fællesskab' og deltage i sociale og kulturelle aktiviteter sammen med de mange studerende, frivillige og andre grupper på Diakonissestiftelsen. Hjemmepleje, plejeboliger, sundhedsydelser og teknisk hjælp er lige ved hånden.

Bebyggelsen opføres som 6 punkthuse i 2-4 etager. Alle lejligheder får altan eller terrasse, og penthouselejlighederne har egen tagterrasse. Materialer er overalt af høj kvalitet, og forskydninger i facaderne skaber rumlig variation. Den frodige have med private, halvprivate og offentlige zoner indbyder til bevægelse og samvær. Budget og tidsplan er anslået.

Tegnestuen Vandkunsten varetager arkitektrådgivningen. Dansk Energi Management & Esbensen A/S og Tyréns A/S varetager ingeniørrådgivningen, og Marianne Levinsen Landskab varetager landskabsarkitektrådgivningen. Emcon A/S varetager bygherrerådgivningen. Byggearbejdet udføres i hovedentreprise af BM Byggeindustri A/S.

  • PROJEKTDETALJER
    Adresse: Dronningensvej 14-16, Frederiksberg
    Start: August 2016
    Slut: August 2017
    Stadie: Byggeplads etableres
    Bygningsart: Nybyggeri
    Areal: 4.300 m²
    Budget: 104 mio. kroner
  • DELTAGERE
    Bygherre: Den Danske Diakonissestiftelse
    Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten ApS
    Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen ApS
    Ingeniør: Dansk Energi Management & Esbensen A/S og Tyréns A/S
    Totalrådgiver: Tegnestuen Vandkunsten ApS
    Hovedentreprenør: BM Byggeindustri A/S
  • MATERIALER
    Facade: Mursten, zink
    Gulv: Træ
    Tag: Sedum
    Vinduer: Aluminium/træ
    Råhus: Præfabrikerede moduler i træ. Kælder, fundament og trappe i beton.
    Varmekilde: Fjernvarme

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende