Du er her

Trends for byggebranchen Q2 2014 - Væksten overrasker

03. september 2014

Jyllandsposten, Erhverv 2. september 2014: Der er fremgang at spore i den danske byggebranche i 2014. Tal fra 1. halvår viser, at der i årets første seks måneder er igangsat projekter for 4 mia. kr. mere end samme periode i 2013. Det er for alvor boligbyggeriet og statens anlægsbyggerier, der driver væksten inden for byggesektoren.

Det viser Byggefaktas nye rapport ”Trends for byggebranchen Q2 2014”, som taler for en positiv udvikling for byggeaktiviteten i 2014. Den nye prognose viser en stigning i totalmarkedet på hele 14 pct. i 2014. I reelle tal svarer det til en stigning på 8 mia. kr. i forhold til 2013.

De største realiserede projekter i Danmark det seneste kvartal var Odense musik- og teaterhus til 600 mio. kr., som blev påbegyndt i juni, og kystsikringsarbejdet ved den jydske vestkyst til 767 mio. kr. Det største projekt i 3. kvartal bliver Skærbækværket i Fredericia til 1,8 mia. kr., fortæller direktør for CRMByggefakta, Jens Slott Johansen.

Top 10 over projekter igangsat fra nytår til juli 2014:


Nr. 1 - Life Science & Bioengineering – nyt institutbyggeri til DTU i Kongens Lyngby (1,3 mia. kr.)
Nr. 2 - Søndre Campus – KUA 3 i København S (979 mio. kr.)
Nr. 3 - Nordea Ørestad – nyt hovedsæde i København S (900 mio. kr.)
Nr. 4 - Jernbaneudbygning i Vamdrup-Vojens (742 mio. kr.)
Nr. 5 - Kystsikringsarbejder på den jyske vestkyst (676 mio.kr.)
Nr. 6 - Odeon, Odense Musikog Teaterhus (600 mio. kr.)
Nr. 7 - Ringstedbanen – jordarbejde ved Solrød Strand (562 mio. kr.)
Nr. 8 - Scala-projektet i København V (550 mio. kr.)
Nr. 9 - Studstrup-værket – ombygning af pillefyr i Skødstrup (550 mio. kr.)
Nr. 10 - Illum – renovering af butikscenter i København K (500 mio. kr.)

De 10 byggeprojekter har en samlet værdi af 7,359 mia. kr.

 

Hent den seneste Trends for byggebranchen - GANSKE GRATIS - her

Datagrundlag af høj kvalitet

Rapportens data dækker både offentlige og professionelle private byggerier. Data dækker både ny-, til- og ombygninger samt ind- og udvendige renoveringer. Tallene dækker ikke Hr. og Fru Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport. Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes. Metoden gør, at Byggefakta før nogen andre kan se ændringer i konjunkturer samt ændringer inden for hovedgrupperne og bygherretyperne.

’Trends for byggebranchen Q2 2014’ dækker en opgørelse over igangsatte byggeprojekter i årets første 7 måneder samt prognoser for resten af 2014. Rapporten indeholder 27 statistikker og prognoser, samt 14 top-10-lister for geografi, aktører og bygherretyper. Dermed kan det direkte aflæses, hvor i landet der er mest gang i byggeriet samt hvilke typer projekter, der arbejdes med. Ved indsamlingen af informationer til rapporten har researchafdelingen hos Byggefakta været i kontakt med beslutningstagerne på hvert byggeprojekt op til 10 gange. Dermed er der samlet set gennemført ca. 100.000 research-interviews fordelt på 13.000 byggeprojekter for at tilvejebringe og verificere rapportens data.