Byggefakta
business people group with  headphones giving support in  help desk office to customers, manager giving training and education instructions-1

Sælger med fokus på forretningsudvikling

Vi søger DIG, som vores nye kollega, til at være frontfigur og skabe nysgerrighed og interesse hos virksomhederne, så de bliver kunder hos Byggefakta.

Byggefakta A/S søger en sælger med fokus på forretningsudvikling

  • Har du passion for at sælge digitale løsninger, og elsker du at møde nye mennesker?
  • Kan du gøre det komplicerede enkelt og det enkelte spændende?
  • Tænder det dig at nå målet?
  • Er du professionel og elsker at være en del af et hold?

Du er vores nye kollega, der lever for at skabe værdi for virksomhederne kombineret med at du trives i et team af holdspillere, der på tværs af organisationen har salg, rådgivning og gode kundeoplevelser som centrale elementer hver dag. Her bruger du din sunde forståelse for forretning og dine unikke evner for kommunikation til at nå de fælles mål.

Du har lysten og evnen til at sætte dig hurtigt ind i produktet, tage ejerskab og kommunikere den værdi vores digitale platform skaber for vores kunder.

Ud over at have en god relation til virksomhederne og vores kunder, vægtes det sociale, kollegiale fællesskab højt. Hos os er der plads til forskellighed samt idegenerering, og tilgangen er positiv og med et optimistisk mindset, hvilket vi håber, at du som vores nye kollega vil bidrage til at løfte yderligere.

Vi tilbyder
Byggefakta A/S er branceledende inden for tech i Europa samt flere andre lande såsom Australien. Selvfølgelig er den digitale vækst i højsædet. Du kommer derfor til at arbejde med det stærkeste tech-brand i den danske byggeindustri.

Entreprenørånden fylder meget i hverdagen, da Byggfakta Group på få år er gået fra at være repræsenteret i 5-6 lande til at være repræsenteret i 22 lande, og i oktober 2021 blev vi børsnoteret på den svenske nasdaq børs. Med andre ord kan vi tilbyde en hverdag med stort fokus på udvikling og vækst.

Resultaterne opnår du hos udvalgte virksomheder, dem møder du telefonisk, via digitale platforme eller personligt i vores splinternye, dejlige lokaler i Glostrup, hvor der i øvrigt er gode parkeringsmuligheder, adgang til offentlig transport, en fantastisk frokostordning samt en attraktiv samlet lønpakke for den rigtige.

Lyder det spændende?

Søg stillinger her

Og tryk på "START”! Her bliver du bedt om at besvare en række specifikke spørgsmål knyttet til dette job. Det tager max. 15 minutter – så har du søgt jobbet - og du behøver ikke bruge tid på at skrive en ansøgning eller tilrette dit CV!

Citat fra Henrik Bjerring – Salg & Forretningsudvikling i Byggefakta siden august 2020
Som tidligere professionel Ishockeyspiller i Rungsted og fast mand på det danske ishockey landshold i mere end 12 år har jeg prøvet det meste af hvad det kræves for at komme til tops, få succes men ikke mindst fastholde og forblive på toppen.

Det kræver hårdt og målrettet arbejde hver dag 365. Du skal leve og opføre dig som professionel, være engageret og målrettet i alt hvad du foretager dig, men ikke mindst være en god og loyal holdspiller.

Efter mange år som selvstændig solgte jeg min virksomhed til min partner i 2018. Jeg valgte at ”trække” vejret og undersøge hvor min erhvervskarriere nu skulle tage mig hen.

Efter en periode hvor jeg overvejede forskellige muligheder, og alt lige fra en jordomrejse, til igen at blive selvstændig kom alt det frem som havde gjort mig til en succes, i sportens verden. Alt det som tog mig til tops og gjorde mig glad og stolt.

Holdspiller – Engagement – professionel - målrettet

Jeg havde jo set og oplevet det på min egen krop - og det virkede.

Min karriere er fortsat i Byggefakta, som foruden nogle unikke produkter fuldt ud lever op til at gi mig mulighed for igen at mærke sportens værdier på min arbejdsplads.

Uanset om du har den samme historie eller ej – har vi i Byggefakta behov for dig, dig som kan nikke genkendende til sportens værdier og overføre dem til handling.

Velkommen til Byggefakta A/S

Hilsen

Henrik Bjerring

Medarbejder

Salg & Forretningsudvikling


Byggefakta A/S

Byggefakta er Skandinaviens største leverandør af information om offentlige og professionelle private bygge- og anlægsprojekter. I Danmark har vi ca. 3000 kunder, som vi hjælper med at optimere deres forretning. Vores mere end 77 medarbejdere ved, hvem der bygger, hvad der bygges og hvor der bygges.