Du er her

Damixa – Med Parabyg som CRM-System arbejder vi strategisk med de professionelle byggeprojekter

Damixa har gennem mere end 10 år benyttet Parabyg til at holde sig orienteret om nye byggeprojekter. I 2010 begyndte man at benytte Parabyg som fuldt CRM-system. I dag er Parabyg omdrejningspunktet for alle salgs- og markedsføringsaktiviteter

Efter vi har implementeret Parabyg som CRM-system er både vores salgsaktiviteter og markedsføring blevet mere målrettede. Derudover har vi også hele historikken på vores kunder, så vi altid ved, hvad vi har talt med kunden om sidst.

CRM-system med indbygget leadgenerering

Før Parabyg havde man hos Damixa ikke noget CRM-system. Kunder og aftaler blev styret af den enkelte sælger. Problematikken ved dette blev især synligt, da virksomheden for ca. 5 år siden fik ny salgsdirektør. Da han startede overtog han en bunke noter fra sin forgænger, som var svære både at tyde og vigtig viden om kunderne var i fare for at gå tabt. Derfor stod det hurtigt klart, at man skulle have en CRM-system, således at man på en mere struktureret og ensartet måde fik registreret Damixas kunder og aktiviteter.

Parabyg havde alle de funktioner vi skulle bruge og samtidigt var det et økonomisk alternativ til de store CRM-systemerHenrik Haislund Rasmussen, Marketing Manager

"Valget faldt på Parabyg, som er et skræddersyet CRM-system til aktører i byggebranchen. Parabyg havde alle de funktioner vi skulle bruge og samtidigt var det et økonomisk alternativ til de store CRM-systemer og desuden var Parabyg, det eneste system, der kom med integreret leadgenerering" fortæller Henrik Haislind Rasmussen.

Parabyg sikrer historikken og vigtig viden om kunderne

Parabyg som CRM-system blev implementeret for ca. fem år siden. Til start havde vi jo ingenting, det var en tom skald der skulle fyldes ud. Vi skulle starte helt fra bunden med at bygge vores historik op. Først skridt var at vænne sælgerne til at bruge systemet, de skulle forstå vigtigheden af at taste alle informationer i systemet. Næste skridt var at alle sælgere skulle arbejdede fokuseret med at få oprettet og opdatere alle sine kontakter. Sælgerne fik i starten en seddel med ud, med ting de skulle huske at spøge om, så der blev lagt et stor arbejde i at opdatere basen.

Næste skridt i implementeringen var, at man begyndte at arbejde fokuseret med at udnytte informationen i de morgenmails der blev sendt, så man blev mere fokuseret og fik markeret de rigtige projekter. I dag registrerer vi alle vores salgsaktiviteter i Parabyg lige fra kundebesøg til telefonopkald og julekort.

Vi arbejder struktureret med de rigtige projekter på det rigtige tidspunkt

"Det var først med Parabyg, vi hos Damixa begyndte at arbejde fokuseret og strategisk med det professionelle projektmarked. Før i tiden arbejdede man mere ustruktureret og det var lidt tilfældigt, hvilke projekter, den enkelte sælger fokuserede på" fortsætter Henrik Haislund Rasmussen.

Parabyg er et endnu stærkere værktøj nu hvor vi har historikken i CRM-systemet, vi kan altid følge med og se hvad vi talte med kunden om sidst. Det betyder også, at vi er mindre sårbare, når der er en sælger, der stopper, så er historikken på kunden der altid til den nye.

Den viden gør også, at vi gennem tiden er vi blevet bedre til at arbejde med de rigtige projekter i de rigtige stadier. I dag ved vi præcis, hvornår vi skal slå til. Dermed kan vi målrette vores markedsføring og vores sælgeres tid der, hvor der giver mest værdi.

Henrik Haislund Rasmussen
Damixa


 

Henrik Haislund Rasmussen, Damixa

Om Damixa

Damixa er grundlagt i 1932 i Danmark, og har dermed mere end 80 års erfaring. Damixa er i dag en af de førende leverandører i Danmark med et bredt produktudvalg inden for armaturer til køkkenet og badeværelset, som dækker alle behov fra det enkle og funktionelle til det mere designede. Pris- og designmæssigt er der et armatur for alle, og en ting er sikkert: alle produkter omfatter dansk design og kvalitet. Damixa er i dag en del af den svenske koncern Ostnor og er dermed en del af den største vandhaneproducent i Nordeuropa. Ostnor omfatter i forvejen de to store svenske armaturmærker Mora og FM Mattsson.