Du er her

6 ting du (måske) ikke vidste om byggeriet i 2017 ...

14. oktober 2016

Prognose 2017

Vi har netop færdiggjort særrapporten Prognose 2017, der giver et unikt og detaljeret indblik i det professionelle byggeri til næste år.

Rapporten er udarbejdet til dig, der ønsker at være på forkant med udviklingen på det professionelle projektmarked. Rapporten er en betalingsrapport og udkommer ikke i en GRATIS version.

Men vi løfter alligevel lidt af sløret for rapportens hovedkonklusioner her …

Bemærk! Denne artikels tal stammer fra rapporten Prognose 2017, der blev udgivet 1. oktober 2016. Meget har selvfølgelig ændret sig siden. Den gode nyhed er, at du kan hente de nye og opdaterede prognoser for det professionelle byggeri i 2017 - helt GRATIS her.

1. Byggeriet holder niveauet i 2017

Byggeriet forventes at holde et stabilt niveau i 2017 sammenlignet med 2016. Totalmarkedet forventes at udgøre 72,1 mia. kr. i 2017. Det professionelle projektmarked er vokset markant fra 2013-2016, og det ser altså ud til at byggeriet holder niveauet i 2017. Helt markant er det dog, at hvor det i 2015 både var hospitalsprojekter og boligerne, der drev væksten, er det altså både i 2016 og 2017 primært boligprojekterne, der fylder i prognoserne. I Prognose 2017 får du overblik over markedsudviklingen, så du ved, hvad du skal forvente af markedet næste år.

Se mere om rapporten Prognose 2017 her >>>

2. Der bygges fortsat mange boliger i 2017

Boligbyggeriet er nærmest eksploderet de seneste år, og ifølge den nye prognose for 2017 kommer boligerne også til at fylde, på det professionelle projektmarked næste år. Alene i København forventes det, at der igangsættes boligprojekter for 13,5 mia. kr., heraf er langt størstedelen nybyggeri af boliger. Men hvordan ser det ud for de øvrige af byggeriets hovedgrupper? I Prognose 2017 kan du se udviklingen for byggeriets hovedgrupper i hele landet, men også fordelt på de 5 regioner.

3. Fremgang for erhvervsbyggeriet

Der er godt nyt. Efter flere år med tilbagegang for erhvervsbyggeriet, som har resulteret i et historisk lavt aktivitetsniveau for hovedgruppen i 2016, ser det nu ud til at vende i 2017. Der er flere projekter planlagt sammenlignet med sidste år. Men hvor meget vokser hovedgruppen, og hvor i landet er det, vi ser fremgangen? I Prognose 2017 kan du dykke ned i de enkelte hovedgrupper for hver region og se udviklingen fra 2015 – 2017.

4. Nybyggeriet i fremgang

Når vi sammenligner fordelingen på byggeart med fordelingen for 2016, er det nybyggeriet, der går frem i 2017. Hele 62% af den samlede aktivitet i 2017 er nybyggeri, det svarer til, at der bygges nyt for 44,5 mia. kr. i Danmark i 2017. I Prognose 2017 kan du se byggeriet i 2017 fordelt på hovedgrupper.

5. Det sker i Hovedstaden

Det er især i Region Hovedstaden, at vi ser vækst i 2017, og byggeriet i regionen ser ud til at ramme et historisk højt niveau. Men hvad er det, der bygges mere af i Hovedstaden, og hvem er de største bygherre i regionen i 2017? I Prognose 2017 er det muligt at se hvilke hovedgrupper, der bærer fremgangen i en region. Derfor er det også muligt at se, om du skal forvente fremgang for din virksomhed.

6. De private bygherrer holder kadencen

De private bygherre forventes på nuværende tidspunkt at holde kadencen i 2017 med en mindre tilbagegang på 3% ift. 2016. De private bygherre øgede deres investeringer markant i 2014 og har siden holdt kadencen i både 2015 og 2016, og med de nye prognoser ser det ud til, at bygherretypen fortsat vil holde et flot niveau i 2017. Men denne tendens gælder ikke for alle regioner. I Prognose 2017 kan du se mere om, hvordan byggeriet næste år fordeler sig på bygherretyper i hele landet og i regionerne.

Få de nye prognoser for 2017 GRATIS her >>>

 

Prognoserapporter - et værktøj efterspurgt af branchen

Særrapporten Prognose 2017 er lavet som et værktøj til virksomheder i byggebranchen, der beskæftiger sig med professionel byggeri. Prognosen er udarbejdet på baggrund af flere forespørgsler fra de største virksomheder i byggebranchen. Alle oplevede at mangle tal og prognoser for byggeriet, når der blandt andet skulle udarbejdes budgetter og planer. Desuden mødte man flere steder også et krav om, at man skulle kunne dokumentere udviklingen fremadrettet på markedet overfor ejere og bestyrelser. De mange forespørgsler, vi fik, lignede hinanden så meget, at vi besluttede at udarbejde en generel særrapport for det professionelle byggeri. Rapporten ville dermed kunne købes markant billigere end hvis vi skulle lave specifikke rapporter til hver enkelt virksomhed.