Du er her

Ny rapport: "Trends for Byggebranchen 2011-14"

03. marts 2014

Byggefakta har netop offentliggjort sin årlige rapport "Trends for Byggebranchen 2011-14" med statistikker over dansk byggeri 2011-2012-2013 samt prognoser for udviklingen i 2014.

Rapporten giver med sin dokumentation af den faktiske aktivitet på markedet værdifulde informationer til byggeriets aktører som arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, håndværkere og leverandører af byggematerialer:

– Med afsæt i rapporten kan de bedre prioritere deres salgsindsats og fokusere på de områder i byggeriet, hvor der er vækst, siger Jens Slott Johansen fra Byggefakta. – Samtidig kan aktiviteterne justeres dér, hvor udviklingen viser tilbagegang, for det er der også eksempler på. Samlet set forudser rapportens prognoser dog en klar vækst i byggeriet på 5,2% fra 58,353 mia. kr. i 2013 til 61,399 mia. kr. i 2014.

Baseret på 100.000 interviews

"Trends for Byggebranchen 2011-14" giver et skarpt billede af, hvor byggeriet i Danmark er på vej hen, baseret på markedets mest omfattende og gennem-analyserede datagrundlag.

– Rapportens høje kvalitet er resultatet af det grundige arbejde, vores 12 research-medarbejdere varetager dagligt, hvor de følger hvert byggeprojekt tæt lige fra de tidligste stadier, fortæller Jens Slott Johansen.

– I praksis når vi at være i kontakt med beslutningstagerne på et byggeprojekt op til 10 gange gennem hele forløbet. Det betyder, at der er i forbindelse med de 13.000 byggeprojekter, den nye rapport er baseret på, er gennemført over 100.000 research-interviews for at indsamle og verificere alle data. Ingen andre analyser af dansk byggeri er udarbejdet på et så solidt datagrundlag.

28 statistikker og 26 prognoser

Rapportens 28 statistikker over realiseret dansk byggeri 2011-13, kombineret med 26 prognoser for udviklingen i 2014, bygger på beregninger og nøgletal fra Byggefaktas database Parabyg. Her registreres alle de indsamlede informationer om bygge- og anlægsprojekter landet over, såvel private som offentlige.

– Informationerne i Parabyg bruges hver dag som vigtige leads i salgsarbejdet hos vores kunder og andre af byggeriets aktører, der abonnerer på denne service, siger Jens Slott Johansen. – Databasen giver vores kunder mulighed for at gå helt ned i detaljen og udvælge netop de byggeprojekter, der er mest lønsomme at byde ind på. Det styrker forretningen, og de kan hurtigt tage kontakt, fordi Parabyg på et tidligt stadie oplyser, hvem beslutningstagerne er.

Hent den seneste version af rapporten "Trends for Byggebranchen" - GRATIS HER

Rapporten må gerne citeres ved angivelse af kilde.

Husk at du har mulighed for at få rapportens statistikker og prognoser i en endnu mere detaljeret form ved henvendelse på tlf.: 7025 3031.