Byggefakta-logo-1200px
hero-job02

Dynamisk og forretningsorienteret Key Account Manager til Analytics Pro

Vil du være med til at sætte standarden for det nye Byggefakta? Kan du opbygge og drive din egen kundeportefølje? Kan du skabe resultater gennem faktabaseret data?

Byggefakta er markedsledende og skaber vækst og konkurrencefordele for aktører i byggebranchen. Vi er i fuld gang med en spændende transformation, som handler om at professionalisere og digitalisere virksomheden samt udvikle den kultur og ledelse, som skal sætte standarden for det nye Byggefakta.

Med ny Group CEO og ny CEO i Danmark ser vi ind i en meget spændende tid, og har netop haft vores første kick off på kulturudviklingsrejsen, hvor vi identificerede vores fælles kultur og vores nye fælles værdisæt. Der er med andre ord rig mulighed for at få indflydelse i en virksomhed i vækst.

Om jobbet

Du vil, som en start, få en kundeportefølje på 50 kunder, som du skal servicere og gentegne. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer lige fra håndværkeren til CEO’en. Din arbejdsdag vil bestå af 75% online møder og ca. 25% fysiske møder.

Vi søger derudover dig, der:

  • Har et godt branchekendskab fra byggebranchen
  • Gerne har kendskab til Google Analytics eller andre IP tracking systemer.
  • Kan sælge og samtidig være produktekspert
  • Er god til at forstå vigtigheden af at bruge data til at udvikle forretninger
  • Tænker og handler forretningsorienteret
  • Forstår værdien af at arbejde med KPI’er

Med reference til Salgschefen bliver du en del af et virkelig godt og velfungerende team. Et team med stærk faglighed, god energi og høj trivsel og performance gennem et godt og sundt arbejdsmiljø.

Om dig

Vi søger dig, der har erfaring med Google Analytics eller andre IP tracking systemer eller har lysten og viljen til at sætte dig ind i dette.

Derudover ser vi gerne, at du kan sætte flueben ved følgende:

  • Åbent og positivt mindset
  • Kommer med en “winning culture-attitude"
  • Kan holde flere bolde i luften
  • Sætter en ære i ordentlighed og grundighed (også når man sælger)
  • Kan tale forretning 360°
  • Har flair for leadgenerering
  • Kan skabe gode og langvarige relationer til kunderne samt vedligeholde og pleje relationerne jævnligt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Et spændende job og en dynamisk hverdag i en markedsledende vækstvirksomhed, hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle dig personligt som fagligt. Vi har et uformelt og åbent kontormiljø og arbejder tæt sammen med dygtige kolleger, hvormed vi løbende udvikler os. 
Udover en attraktiv lønpakke, så tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, frokostordning samt sociale aktiviteter sat i værk af vores Kulturministerium.

Vi holder til i nye, lyse lokaler lige ved Glostrup station, så det er nemt at komme til med det offentlige. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Byggefakta er en rummelig arbejdsplads med en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vægter forskellighed og har en mangfoldig medarbejderstab.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Christian Tegner på tlf.: +45 3110 4900.

Lyder det som noget for dig? Så send os dit CV. Du er velkommen til at sende os en kortfattet motiveret ansøgning, men det er ikke et krav. Send det til job@byggefakta.dk snarest muligt med teksten i emnefeltet: ”Proaktiv KAM’er”. Vi indkalder løbende til samtaler og tager jobopslaget ned, når stillingen er besat.

Du starter i stillingen d. 1. januar eller hurtigst muligt.

Om Byggefakta

Byggefakta skaber konkurrencefordele og vækst for aktører i byggebranchen gennem markedsledende software- og informationsløsninger. Vi er en del af Byggfakta Group, som har virksomheder i 26 lande i hele verden og er 1800 medarbejdere globalt. Vores vision er at være det digitale omdrejningspunkt for byggebranchen.
I Danmark er vi pt. 86 medarbejdere indenfor research, IT, salg, marketing og administration, som dagligt arbejder for at optimere vores ca. 3.000 kunders forretning.

Du kan læse mere om os på www.byggefakta.dk og www.byggfaktagroup.com