Byggefakta forside
Grow Your Business

Øg din top- og bundlinje med datadrevet salg

Der er et enormt potentiale for at øge både top- og bundlinjerne i byggebranchens virksomheder ved strategisk brug af data om markedet.

Det går stærkt i byggebranchen i disse år, og byggeriet buldrer afsted. Det er positivt, hvis bundlinjerne hos branchens aktører også følger med. Det er desværre ikke tilfældet alle steder. Mange virksomheder har dog et enormt potentiale for at øge både top- og bundlinje ved at udnytte viden om markedet til at effektivisere salgsprocesserne.

Strategisk partnerskab skal sikre forsat udvikling for kunderne i Byggefakta

Den 1. februar 2019 har Byggefakta A/S og Tailor Business Consulting indgået et strategisk partnerskab til glæde for Byggefaktas godt 3.000 kunder i Danmark. Samarbejdet er startskuddet på en rejse, hvor visionen er at hjælpe branchens aktører med at skabe mere solide forretninger og øge bundlinjen ved strategisk brug af data om markedet.

Byggefakta er Nordens førende leverandør inden for markedsdata i den private såvel som den offentlige sektor i byggebranchen, og har for at indtage denne position i Danmark gennemgået adskillige opkøb de seneste år. I dag er Byggefakta en del af det nordiske Docu Nordic, som er ejet af den engelske kapitalfond Sterling Square.

Datadrevet salg er vejen frem

”Mere end 75% af de kunder, der køber data af os i dag, køber med henblik på at komme i kontakt med nye kunder for dermed at opnå et salg. Men vores data kan bruges til meget mere, hvis man formår at få bragt den i spil på den rigtige måde i organisationen. Det handler grundlæggende om at bruge markedsdata som udgangspunkt for udarbejdelsen af beslutningsgrundlag, som dermed sikrer objektiviteten i beslutningsstrukturen. Det gælder både i salgs- og tilbudsprocesser, men også når det handler om at udvælge sine samarbejdspartnere og målrette sin markedsføring”, fortæller adm. direktør Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta A/S.

Nye produkter og værktøjer skal hjælpe kunderne

”Med partnerskabet mellem Tailor Business Consulting og Byggefakta, kommer vi dels til at udvikle vores produkter og værktøjer til nye niveauer i forhold datadrevet salg, og derudover kommer vi også til at tilbyde vores kunder markedets bedste rådgivning og sparring i forhold til vækstdrevet organisations- og forretningsudvikling, fortæller Thomas Bejer-Andersen, og tilføjer:

”Derfor så vi det naturligt at indgå et partnerskab med Tailor Business Consulting, der er ejet af Martin Lund Knudsen og etableret i 2018”.

Thomas Bejer-Andersen og Martin Lund Knudsen er ikke nye bekendtskaber. De har kendt hinanden helt tilbage fra 2001 og har arbejdet tæt sammen gennem Martins tid hos NCC.

”Jeg har mødt mange markante salgsledere i den danske byggebranche, og der er ingen tvivl om, at Martin Lund Knudsen er i en liga for sig selv. Martin har bevist, hvordan succes kan sættes på formel, og det er netop det, vi i samarbejde med Tailor Business Consulting gerne vil videregive til vores kunder”, fortæller Thomas Bejer-Andersen.

Øg top- og bundlinje hos byggebranchens aktører med datadrevet salg

 

Fordoblet omsætning og tredoblet bundlinje

Martin har en lang karriere bag sig i NCC-koncernen, hvor han startede som 13-årig i det daværende Superfos. I 2009 overtog han landeansvaret for alle markeds- og salgsaktiviteter i NCC Construction Danmark, og han formåede her sammen med sine kollegaer og medarbejdere at føre NCC sikkert gennem finanskrisen. Det lykkedes NCC at fordoble omsætningen fra 2,1 til 4,2 mia. DKK. og samtidigt tredoble bundlinjen fra 2,2% til 6,5% i EBITDA, mens antallet af tilbud, der blev regnet, blev reduceret markant.

En af forklaringerne bag succesen var b.la. at Martin forstod at udnytte markedsdata til alt fra udarbejdelse af fremadrettede markedsanalyser, leadgenerering, mødeforberedelser, mødegennemførelser, teamdannelser, konkurrentanalyser, kundeanalyser, tilbudsudvikling, rapportering til strategisk rekruttering.

For Martin Lund Knudsen er partnerskabet afgørende for Tailor Business Consulting, han fortæller:

"Vi startede i december 2018 og har i den periode oparbejdet en ordrebeholdning på halvanden million i 2019. Med dette partnerskab får Tailor Business Consulting dels en stabil vej til vækst, og ligeledes glæder det mig på et fagligt plan, da jeg lige siden jeg startede i salget i 2001 fandt vigtigheden i den markedsdata der bliver genereret i Byggefakta”. Martin forsætter:

”Byggefaktas database rummer historisk data på mere end 40.000 gennemførte transaktioner i den danske byggebranche, og ligeledes 13.000 byggeprojekter der ligger med byggestart fremadrettet. Denne viden er helt afgørende, når man skal udvikle og vækste sin virksomhed. Gennem min karriere er jeg løbende blevet specialiseret i at læse den data jeg har haft til rådighed og i dag er det svært for mig at forstå hvordan en virksomhed i byggeindustrien kan drive sin kommercielle udvikling uden Byggefaktas viden”

Samarbejdet mellem Tailor Business Consulting og Byggefakta kommer til at bygge på fire strategiske ben: Marketing, Salg, Tilbud og Indkøb. De endelige slutprodukter forventes at gå i salg ultimo Q2 2019.

 

For mere information kontakt:

Byggefakta A/S
Thomas Bejer Andersen
Tlf.: 7025 3031
E-mail: tba@byggefakta.dk

Tailor Business Consulting
Martin Lund Knudsen
Tlf.: +45 51591345
E-mail: mlk@tailorbusinessconsulting.com