Du er her

54% af de store udbud er i hovedstaden

25. maj 2016

Nye tal over store byggeprojekter (+50 mio. kr.) er netop offentliggjort. De store projekter er flyttet fra Region Midtjylland til Hovedstaden, og den private sektor sidder nu på to tredjedele af de store udbud de kommende år.

Nye tal fra Byggepipeline.dk, som giver overblik over store byggeprojekter (+ 50 mio. kr.) de kommende 12 måneder er netop offentliggjort.

”Byggepipelinen for det kommende år er blevet lidt mindre sammenlignet med den seneste pipeline fra februar 2016. Den nye pipeline indeholder i alt 419 projekter med byggestart de kommende 12 måneder. Det svarer til projekter til en samlet værdi på knap 66 mia. kr. Dermed er vi tilbage på nogenlunde samme niveau, som vi så på pipelinelisten tilbage i august 2015”, fortæller adm. direktør fra Byggefakta Jens Slott Johansen.

Byggepipeline.dk - Se projekter +50 mio. kr.

To tredjedele af udbudene er private

Der er dog sket en del forskydninger inden for bygherretyper det seneste halve år. Det er især de private bygherrer, der har skruet op for investeringerne, mens regionernes andel af de store projekter er faldet, når vi sammenligner med 2015. Ifølge de nye tal på byggepipeline.dk sidder de private bygherrer nu på 66 % af de store udbud de kommende 12 måneder, til sammenligning var dette tal kun 54 % i august 2015. De almene boligselskaber finder vi på anden pladsen med 20% og de holder dermed et nogenlunde stabilt niveau procentvis, når vi sammenligner med de seneste pipelinelister. Derimod er regionerne gået tilbage, hvor de i august 2015 sad på 15 % af de store udbud, er de nu helt nede på 5 %, når vi kigger 12 måneder frem.

 

Samlet værdi af Byggepipeline 12 måneder frem

Byggepipeline -værdi af udbud +50 mio. kr.

 

Samlet værdi af Byggepipeline fordelt på bygherretyper

Store udbud +50 mio. kr. fordelt på bygherretyper

Flere store udbud i hovedstaden

De store udbud samler sig i stigende grad i Region Hovedstaden. Hovedparten af de store udbud ligger fortsat i hovedstaden, og regionen tegner sig for hele 54% af de store udbud de kommende 12 måneder mod kun 47 % i februar. Derimod ses en tilbagegang for de store byggeprojekter i Region Midtjylland, der de næste 12 måneder kun sidder på 18 % af de store udbud mod 24 % i februar. Regionen er dog fortsat den anden største region, når man kigger på værdien af de store udbud. Herefter følger Region Syddanmark, Region Sjælland og til sidst Region Nordjylland, der er den mindste region.

Den nye pipelineliste med oversigt over kommende byggeprojekter (+50 mio. kr.) de næste 12 måneder kan hentes GRATIS her

Få adgang til Danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende