Du er her

Byggefakta styrker positionen på det nordiske marked

01. december 2014

Byggefakta, som i dag er Danmarks førende leverandør af information om bygge- og anlægsprojekter, bliver en del af DOCU Group Sweden AB (herefter ’DOCU Nordic’), der er den markedsledende informationsleverandør til den nordiske byggebranche.

”Vi er utrolig glade for at blive en del af DOCU Nordic. Fusionen sker som et naturligt skridt i realiseringen af vores vision om at være markedsledende informationsleverandør til bygge- og anlægsbranchen i Norden”, fortæller direktør i Byggefakta Jens Slott Johansen.

Hos DOCU Nordic er man også glade for aftalen, og CEO Stefan Lindqvist siger: “Byggefakta er et stærkt brand på det danske marked, som tilbyder unikke produkter og services. Jeg ser frem til at samarbejde med Byggefakta om at videreudvikle forretningen og den værdi, som vi skaber for kunderne både i Danmark men også i resten af Norden”.

DOCU Nordic overtager halvdelen af aktierne i Byggefakta. Grundlæggerne af Byggefakta Jens Slott Johansen og Thomas Bejer-Andersen fortsætter som hhv. CEO og COO for DOCU Nordics danske aktiviteter. Fusionen betyder, at Byggefakta overtager alle DOCU Nordics aktiviteter i Danmark og dermed selskabet Bygge Information A/S.

”Bygge Information A/S og Byggefakta A/S er to sunde og gode virksomheder, der begge har godt fat i deres dele af markedet. Bygge Information A/S videreføres som et selvstændigt datterselskab under Byggefakta, og vi vil fortsætte med udviklingen af de eksisterende varemærker og platforme”, fortæller Jens Slott Johansen.

”Med sammenlægningen kommer vi til at dække markedet bredere og dybere, til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi skal med udgangspunkt i viden og ressourcer fra begge organisationer udvikle nye produkter både til det danske, men også til det nordiske marked”, slutter Jens Slott Johansen.

Om Byggefakta og DOCU Group Sweden AB (DOCU Nordic)

Byggefakta er i dag Danmarks førende leverandør af informationer om bygge- og anlægsprojekter til byggebranchen.

Byggefakta A/S har eksisteret siden 2007, hvor CRM-Byg og Byggefakta fusionerer. Virksomheden blev kåret til "Gazelle" i 2012, en pris der gives af dagbladet Børsen til virksomheder, der over de seneste 4 år har fremvist kontinuerlig vækst. I 2013 tog virksomheden springet over Øresund og opkøbte Byggnadsupplysning i Sverige. I november 2014 bliver CRM-Byggefakta en del af DOCU Nordic, og overtager dermed alle DOCU Nordics Danske aktiviteter.

DOCU Nordic er den førende informationsleverandør til den nordiske byggebranche og leverer projektinformation og produktinformation, som er kritisk for kundernes leadgenerering og salg. I dag består DOCU Nordic af 10 virksomheder i de fire nordiske lande Sverige, Norge, Finland og Danmark, og beskæftiger ca. 330 medarbejdere med en omsætning på 370 mio. sek. DOCU Nordic er ejet af den svenske kapitalfond Segulah.
 
Yderligere information:

Byggefakta A/S
Adm. Direktør Jens Slott Johansen
Tlf.: 7025 3031
Mobil: 2247 7416
Mail: jsj@byggefakta.dk    

DOCU Nordic
CEO Stefan Lindqvist
Cell +46 70 667 62 52
www.docu.se