Du er her

Byggefakta kåret som Gazellevirksomhed 2012

12. september 2013
Byggefakta blev kåret som Børsens Gazelle 2012

"Vi er utrolig glade og stolte over kåringen", siger en glad adm. direktør, Jens Slott Johansen. Han fortsætter: "Vi har de sidste 4 år gennemgået en meget positiv udvikling, der blandt andet har betydet, at vi alene fra 2008 til 2011 har øget medarbejderstaben fra 7 til 34 fuldtidsstillinger".

"Udviklingen manifesterer sig i, at vi de sidste 4 år har haft en konstant efterspørgsel på vores produkter. Vi oplever at skabe stor værdi for nye kunder; De kan simpelthen mærke forskellen på bundlinjen". Han uddyber: "Den værdi, vi tilfører, gælder også vores eksisterende kunder, hvor vi møder stor tilfredshed. På baggrund af vores kerneydelser, CRM løsninger, rapporter og statistikker, giver vi dem et stor forspring. Tilfredse kunder og kåringen i dag, bekræfter os i, at vi er på rette spor. Udviklingen skyldes dog først og fremmest vores dygtige og engagerede medarbejdere og kompetente samarbejdspartnere", udtaler Jens Slott Johansen og afslutter: "Der skal lyde en stor ros til alle medarbejdere for en fremragende indsats".

Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst. En Gazelle er en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Udvælgelsen gennemføres af Greens Analyseinstitut, og kriterierne er objektive og bygger på data fra Soliditet A/S.

Og hvem er Byggefakta?

Byggefakta A/S er Danmarks førende leverandør af information om byggeprojekter til byggebranchen. Vi indsamler information om byggeprojekter i hele Danmark. Informationen behandles og sorteres grundigt, hvorefter den samles i vores database, Parabyg, der indeholder over 6.000 aktive danske byggeprojekter. Udover at være en stor vidensbank, er Parabyg et CRM system særligt udviklet til byggebranchen. Således leverer vi CRM løsninger til firmaer som Sanistål, Hoffmann, NCC og VMC Pitzner.

Derudover er Byggefakta den førende leverandør af information om byggeprojekter til de største medier, entreprenører, rådgivere og materialeleverandører. Hver uge leverer vi desuden Byggebarometer til Berlingske Business og Byggecentrum/Bygnet, baseret på vores statistikker og analyser. Vi leverer endvidere artikler og analyser om dansk byggeri til forskellige fagblade.

Prøv Danmarks største projektdatabase - GRATIS