Byggefakta
Byggfakta Group logo

Business Controller til Byggfakta Group

Vil du være en nøglespiller i en nordisk koncern? Er du drevet af en stærk forretningssans? Så er det måske dig, vi leder efter.

Business Controller til Byggfakta Group

Vil du være en del af en koncern i rivende udvikling? Byggfakta Group vokser og er i dag den førende udbyder af markedsdata og business intelligence løsninger til byggebranchen samt ejendoms-, sundheds- og udbudssektoren. Vi søger derfor en business controller til det danske marked.

Logo-ByggfaktaGroup-RGB

Om jobbet

Vi søger en Business Controller, som nyder at tage ansvar og udvikle sig, og som ønsker at være en nøglespiller i vores controllerteam. Du vil sammen med resten af teamet arbejde med forretningsanalyse, -opfølgning og -planlægning. Derudover vil du understøtte vores ledelsesteam i både strategiske og operationelle forretningsbeslutninger. Din rolle vil desuden omfatte løbende forbedringsprojekter, som skal bidrage til udviklingen af interne arbejdsmetoder.

Som Business Controller vil dine arbejdsopgaver f.eks. være:

  • At støtte virksomheden i forretningskritiske beslutninger og aktivt foreslå ændringer
  • Deltage i og køre budget- og prognoseprocesser samt andet planlægningsarbejde
  • Administrere rapportering og økonomisk opfølgning på måneds-, kvartals- og årsbasis
  • Arbejde med opfølgning og udvikling af KPI’er
  • Evaluere og udvikle rutiner, arbejdsmetoder og processer
  • At have ansvar for og drive egne projekter - både små og store

Du vil blive en del af vores kompetente økonomiteam, som sidder spredt i hele Norden. Du vil dog have base i det danske økonomiteam, som holder til i Valby i København. I jobbet vil du referere direkte til vores Head of Finance, der har kontor i Sverige.

Din profil

Du har en akademisk uddannelse og flere års erfaring som business controller i en større organisation. Du har erfaring med budgetter, opfølgning og analyse, og du nyder at arbejde tæt sammen med andre og kan fungere som sparringspartner for ledere i organisationen. Du skal kunne formulere dig uden problemer på dansk og engelsk og have kendskab til Excel samt en interesse for systemer.

Som person skal du være drevet af en stærk forretningssans og samtidig være tålmodig og en udpræget holdspiller. Du vil have mange kontaktområder i organisationen, og det er derfor vigtigt, at du at du er god til at kommunikere og gøre dig forståelig på alle niveauer. Samtidig er det vigtigt, at du har evnen til at præsentere bl.a. tal for forskellige målgrupper.

Om koncernen

Byggfakta Group er den førende informationsudbyder til den nordiske byggebranche. Byggfakta Group leverer relevant markedsdata og business intelligence-tjenester, som er essentielle for at identificere og generere salgsleads. Koncernen opererer i dag i 10 lande i Europa, som er henholdsvis Danmark, Sverige, Norge, Finland, Slovakiet, Tjekkiet, Portugal, Tyskland, Schweiz og Spanien. Læs mere om Byggfakta Group her.

Sådan søger du?

Ansøgning samt CV sendes til Susanna Wroblewski per e-mail: susanna.wroblewski@byggfaktagroup.com

Ansøgningsfrist: 29. november 2020.
Samtaler kan afholdes løbende og ellers i første uge i december.

Tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Jobbet udføres fra hovedkontoret i Valby i København.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotta Bylin via e-mail: Lotta.Bylin@byggfaktagroup.com