|
Lille fremgang i antallet af projekter

Byggeprojekterne i Danmark er steget. Sidste måned lå beløbet for de næste 12 måneders byggeri på 140 mia. kr., denne måned er tallet
oppe på 150 mia. kr. Det er altså en samlet sum på 10 mia. kr. Og det er især de aktive projekter, tallet virker ind på.
De aktive projekter sikrer malerne arbejde for 4 mia. kr., hvilket er en stigning på 200 mio. kr. fra sidste måned. Realiseres de 150 mia. kr. imidlertid vil det kunne sikre malerne lige knap 6,8 mia. kr.
Det er især hovedgrupperne boliger og erhverv, der dominerer byggeriet med hhv. en sum på 43 mia. kr. og 46,5 mia. kr. Det er dog også inden for disse grupper at usikkerheden er størst. Inden for boliger ligger usikkerheden på 17 mia. kr., mens usikkerheden inden for erhverv ligger helt oppe på 25,5 mia. kr. Det betyder altså, at 39,5 % af byggeprojekterne inden for boliger og hele 55 % inden for erhverv er usikre.
Skolerne er sikre projekter Noget anderledes ser det ud inden for hovedgrupperne skoler og sundhed. Her ses blot en lille stigning siden sidste måned på 2 mia. kr. til en samlet sum på næsten 30 mia. kr. Til gengæld er projekterne her sikre. Usikkerheden er helt nede på 2 mia. kr. for skoler og det samme gælder sundhed, det er således blot 13 % af byggeriet inden for disse hovedgrupper, der er usikre.
|