|
Fortsat sikre projekter i Hovedstaden og Midtjylland

De kommende 12 måneder er der planlagt 2126 byggeprojekter for en samlet sum af 146 mia. kr. Heraf er 91 mia. aktive, hvilket sikrer
VVS’erne arbejde for 14 mia. kr. Det betyder på den anden side, at hele 55 mia. kr. af den samlede byggesum muligvis aldrig bliver ført
ud i livet.
Det er særligt i Region Hovedstaden og Region Midtjylland aktiviteten inden for byggeriet er størst. Her bygges sammenlagt for lige knap
94 mia. kr. Det er altså hele 64 % af alle landets byggeprojekter, der er placeret i disse regioner. Herunder er der planlagt byggeprojekter for 52 mia. kr. i Hovedstaden og 42 mia. kr. i Midtjylland, men hvor Hovedstadens aktive projekter er vurderet til 60 %, er Midtjyllands aktive projekter helt oppe på 72 %.
Skoler, sundhed og offentlige byggerier er stabile Inden for hovedgrupperne boliger og erhverv planlægges flest byggeprojekter, men usikkerheden er særdeles stor netop inden for disse hovedgrupper. Usikkerheden inden for erhvervsbyggeri ligger på 25 mia. kr. ud af et samlet beløb på 45 mia. kr. Særligt stabil er projekterne imidlertid inden for hovedgrupperne skoler, sundhed og offentlige. Der planlægges blandt andet for knap 15 mia. kr. projekter inden for skoler, hvor kun 2 mia. er usikre.
De næste måneder kan vi forvente positive ændringer i det danske byggeri, hvis regeringens initiativer slår igennem, herunder er blandt andet foreslået en del renoveringer på almene boliger.
|