|
Havneby tager form i Aarhus
Byudvikling: Byggerier for milliarder er ved at skyde op på de bynære havnearealer. Udsigt til mangel på arbejdskraft. Byggeriet på de bynære havnearealer er for alvor ved at komme i omdrejninger.
Af Kim Pauli
Projekter for ca. 4 mia. kr. på et areal, der dækker over 200.000 etagekvadratmeter, er nu i fuld gang med at blive realiseret. Det viser en aktuel opgørelse, som CRM-Byggefakta har udarbejdet for JP Aarhus - og langt mere byggeri er på vej.
Den kolossale aktivitet på havnefronten er stærkt medvirkende til, at ledigheden blandt jord- og betonarbejderne er banket helt i bund.
»Det er ikke til at opdrive jord- og betonarbejdere i Aarhus-området. Man skal uden for byen for at finde nogle,« siger formanden for Dansk Byggeri Østjylland, Michael Ancher.
Endnu er de fleste af byggeprojekterne stadig kun i eller under jordhøjde. Men når dette arbejde er færdigt, vil også en lang række andre fag inden for bygge- og anlægsbranchen få glæde af det byggeboom, som er i fuld gang i Aarhus - ikke mindst på de bynære havnearealer, forklarer Søren Dyhr, der er formand for Aarhus Haandværkerforening.
Der bliver regulær mangel på arbejdskraft, forudser Michael Ancher:
»Vi ser nu første etape. Når vi kommer hen mod slutningen af 2012, og de andre fag inden for bygge og anlæg tager fat, bliver der drønende travlt i Aarhus. Vi kommer til at mangle arbejdskraft, for vi skal bruge 3.000 flere inden for bygge og anlæg, end vi har i Aarhus. Vi vil opleve, at håndværkere drager hertil fra hele landet.«
Leder af udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer Bente Lykke Sørensen glæder sig over, at udviklingen nu tager fart efter kriseårene. Det samme gør aarhusianerne, mener hun:
»Jeg fornemmer en stolthed over, at vi i Aarhus er i stand til at realisere et sådant projekt.«