|
Mange byggeprojekter er usikre

Der er mange danske byggeprojekter, som måske ikke bliver til noget. Der er dog også lyspunkter at finde, når man ser på nøgletallene for den danske byggebranche.
Ca. en tredjedel af alle planlagte byggeprojekter de kommende 12 måneder bliver måske ikke til noget. Region Hovedstaden har den største andel usikre projekter. Hovedstaden står for 40 % af samtlige danske byggeprojekter målt i mio. kr. Til gengæld står hovedstaden for 47 % af alle usikre byggeprojekter for samme periode.
Region Syddanmark ligger højt i maj
Normalt ligger region Hovedstaden højest efterfulgt af Region Midtjylland. Men i maj har Region Syddanmark sneget sig op på andenpladsen. Der skal igangsættes byggeri for 1.940 mio. – 174 mio. mere end Region Midtjylland.
August og oktober tegner godt
August og oktober måned ser lovende ud. Projekter med byggestart i disse måneder står for over 33 mia. kr. Derfor vil der op til et kvartal efter ligge arbejde til malerne for 1,3 mia. kroner.
|