Bygninger under uddannelse

Danmarks bygningsmasse til undervisningsbrug er under rekonstruktion - både fordi undervisningsformerne ændrer sig, og fordi der skal rationaliseres. Bygge- og ejendomsbranchen kan selv være med til at skabe opgaverne

Professionshøjskoler, universiteter og folkeskoler. Tilsammen er hele den danske bygningsmasse til undervisningsbrug ved at blive mere eller mindre rekonstrueret. Nogle steder bliver der skabt nytænkende spændende arkitektur, andre steder bliver huller og ødelagte vinduer blot lappet. Mens der er mest fokus på de store beløb som de 6 milliarder kr., der er afsat til udbygning af universiteter og laboratorier med store udbud og stjernearkitekter på banen, så er der mindre fokus på de mange sammenlægninger af ungdomsuddannelser og renovering  og lukninger af folkeskoler, som løbende vil give opgaver for flere milliarder kr. til bygge- og ejendomsbranchen i de kommende år.

– Generelt i uddannelsessektoren er der blevet fokus på at åbne sig mod den omverden, man er en del af og gøre opmærksom på, hvad man kan tilbyde. Men også på at ændre de gængse undervisningsformer og få bygningsfysikkentil at understøtte udviklingen, siger direktør Gitte Andersen, Signal Arkitekter, der har været rådgiver på en lang række campus- og professionshøjskoleprojekter og været med til at udvikle ”Modelprogram for Folkeskolen” sammen med Mandag Morgen og Grontmij.

200 millioner kr. til 10 skoler

En del af baggrunden er nye samarbejds- og læringsformer, der gør det nødvendigt, at man tænker nyt.

– Der er ved at komme hul på en ny form for fl eksibilitet både når det gælder holdundervisning og klasseundervisning. Men også når det gælder for eksempel lærerens tilstedeværelse. Måske er det ikke længere nødvendigt, at hver klasse har sit lokale men langt mere optimalt, at vi får indrettet fleksible studierum med mange forskellige funktioner, hvor lærerne også kan forberede sig og være til stede sammen med eleverne. Det vil kræve bygningsmæssige forandringer, men også give betydelige rationaliseringsmæssige gevinster, siger GitteAndersen.

Andre projekter er drevet af helt akutte behov.

Et af de projekter er for eksempel de 200 millioner kr., der er sat af i København til renovering af 10 af byens skoler. Her skal pengene blandt andet gå til at skifte vinduer og tage, renovere facader og udskifte varmeanlæg.

Forbedringer på 57 skoler

Renoveringerne er en del af Københavns Kommunes ’Genopretningsplan for Folkeskoler’, der ved sin afslutning i 2014 vil have forbedret de fysiske forhold på 57 af byens folkeskoler. I budgetaftalen for 2007 blev der afsat 420 mio. kr. til genopretning på skoleområdet. I 2011 er der afsat yderligere 200 millioner kr. til renoveringer af 10 skoler frem til 2014.

– Når vi nu går i gang med at renovere blandt andet facader, vinduer, tage og varmeanlæg på skolerne, er det ikke kun de fysiske rammer, der får et løft, men også læringsvilkårene for tusindvis af københavnske skolebørn. Det glæder mig rigtig meget, for der er ingen tvivl om, at ordentlige fysiske forhold er vigtige, hvis børn skal have det bedste ud af undervisningen, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, København.

Selvom der er stor principiel enighed i Anne Vangs udsagn, så har det haltet gevaldigt over hele landet med at få opgraderet bygningsmassen. Men de seneste år er der sket to ting: Dels er der kommet fokus på folkeskolen, fordi der er massive krav fra regeringen om at hæve niveauet og præstere bedre i internationale undersøgelser, og det får kommunerne til at overveje strukturen. Samtidig skal der ske besparelser ikke mindst på grund af faldende befolkningstal fl ere steder i landet.

Klasser står tomme en tredjedel af dagen

I de kommunale budgetter er der typisk fokus på økonomi. Men i mange tilfælde kan energimæssige driftsfordele og optimering af lokalerne betale for rådgivning, anlæg og renovering. Det kræver dog ofte, at politikere og embedsmænd får ”serveret forslagene på et sølvfad”. De har ikke altid den nødvendige viden ved hånden til en optimering. Heller ikke, hvis opgaverne inkluderer en opgradering af eksisterende lokaler for, at de kan bruges langt mere rationelt.

– Der er et enormt latent potentiale. Er det for eksempel ok, at klasseværelserne står 30 procent tomme i løbet af en dag? Det er et af de forhold, som jeg mener, bør udfordres i de kommende år. Hvis hjemområdet for en klasse på en folkeskole i stedet for et særligt udpeget lokale, kunne være et lokale, der bookes i forhold til, hvilken form for undervisning, man ønsker at gennemføre, så understøtter det læreren bedre og samtidig kan vi udnytte lokalerne i langt højere grad. Vi drifter jo alligevel skolerne 24 timer i døgnet, siger Gitte Andersen.

Mange kommuner kan også rationalisere ved at tænke på tværs.

– I mange kommuner vil der være en driftsmæssig besparelse i at tilbyde flere ting på skolens område. Hvorfor kan man for eksempel ikke gå til fodbold på skolen, når de andre er gået hjem? Det er en form for rationalisering, som samtidig vil skabe helhed i de tilbud, vi giver familierne, siger Gitte Andersen.

Alene efter sommerferien 2011 lukker 82 danske folkeskoler ifølge en opgørelse fra fagbladet Folkeskolen, og endnu flere kan følge i de kommende år. Nogle af dem er der allerede anvendelse for, mens andre venter på kreative  forslag. I alt er der de sidste ti år blevet 161 færre folkeskoler i Danmark.

Tomme skoler til salg

– Der tyndes for alvor ud blandt skolerne i år, og det betyder, at mange skoleejendomme vil stå tomme om få måneder, påpeger EDC Erhverv Poul Erik Bech, der efter at have fået blandt andet to skoler i Dragør til salg har set på det yderligere potentiale i netop det marked. Skolelukningerne er fordelt over hele landet og berører hver anden danske kommune, så derfor er der mange steder brug for rådgivning. Et eksempel er Sct. Jacobi Skole i Varde. Medio 2007 blev skolen lukket efter 151 år. Dele af den gamle skole blev nedrevet, og hele Sct. Jacobi området er siden blevet omdannet til et kulturelt bycentrum med både beboelse og erhverv. Arkitekter og kunstnere har spillet en vigtig rolle i omdannelsen af det gamle skole- og byområde, og Gitte Andersen er overbevist om, at der bliver

mange opgaver at hente for de rådgivere, der kan se mulighederne.

– For få år siden stod developerne i kø for at aftage bygningerne. I dag er der ikke et marked for dem på grund af finanskrisen, så kommunerne må enten vælge at sælge de gamle skolebygninger eller finde anden anvendelse til dem. På lang sigt vil man nok se en del salg og projektudvikling, men på kort sigt vil kommunerne nok koncentrere sig om andre anvendelsesmuligheder som ældreboliger, kollegier og så videre. Mange skoler vil med fordel kunne genanvendes som rugemiljøer for små og mellemstore iværksættervirksomheder. Man kan også arbejde med klynger, hvor flere virksomheder inden for samme branche kommer under samme tag, siger Gitte Andersen.

Mulighederne breder sig langt ud over skoleområdet.

– Næste skridt bliver, at kommunerne skal til at se på deres portefølje på tværs af forvaltningerne. Jeg er overbevist om, at der på den måde kan spares rigtig mange ressourcer, og det sker kun få steder i dag, siger Gitte Andersen.