Du er her

Ny rekord for byggeriet i 2018

23. november 2017

Der er godt gang i den ude på de danske byggepladser. Det professionelle projektmarked er vokset markant over de seneste år, og ifølge rapporten Prognose 2018 bliver næste år ingen undtagelse

Prognose for byggeriet 2018 - Byggefakta

Et af de store projekter, der forventes igangsat i 2018, bliver Odense Letbane som efter planen skal være færdigbygget til at gå i drift i slutningen af 2020. Det forventes at cirka 34.000 passagerer vil benytte den nye Letbane på en almindelig hverdag - det giver mere end 1 million passagerer hver måned. Den første etape bliver cirka 14,5 kilometer lang. Der bliver i alt 26 stationer på linjen fra Tarup i nord til Hjallese i syd og hele turen forventes tage omkring 42 minutter.

Markant vækst for byggeriet i 2017

Der er travlt på byggepladserne rundt omkring i Danmark. Det professionelle projektbyggeri har vist en opadgående tendens siden 2012. I 2014 tog byggeriet et stort hop, og det samme ser nu ud til at ske i 2017.

Boligbyggeriet er eksploderet de seneste år, og den tendens er fortsat i 2017. Boligprojekterne sættes i gang med en hidtil uhørt hastighed, og derudover er der også kommet gang i erhvervsbyggeriet i 2017. Det betyder, at det samlede projektmarked i 2017 nu forventes at runde 80 milliarder, hvilket er en fremgang på 10% i forhold til niveauet i 2016.

2018 – ny rekord er på vej

Og der er altså ikke noget, der tyder på at dette kommer til at ændre sig i 2018. Tværtimod. Det, der generelt kendetegner markedet i 2018, er, at der er planlagt rigtig mange store byggeprojekter. Det professionelle projektmarked ser da også ud til at sætte ny rekord. Ifølge vores seneste prognose for 2018 forventes det, at der igangsættes projekter for 90,5 mia. kr. i Danmark i 2018.

Boligbyggeriet ligger fortsat højt i 2018

Vores prognose viser fremgang for langt de fleste typer af projekter i 2018. Boligbyggeriet ser ud til at holde et højt niveau i 2018. Der er planlagt rigtig mange boligprojekter, og boligerne forventes at udgøre mere end en tredjedel af det professionelle projektbyggeri i 2018.

Flere markante anlægsprojekter i 2018

Prognosen for 2018 viser også en markant fremgang for anlægsprojekterne. Det forventes, at der igangsættes anlægsprojekter for 17,6 mia. kr. i 2018. Der er planlagt flere markante anlægsprojekter i 2018. Her kan blandt andet nævnes det store projekt omkring Metro Sydhavn, der har et samlet budget på 8,3 mia. kr. Derudover kan der også nævnes det store projekt omkring Odense Letbane til 1,2 mia. kr.

Flere studieboliger og hospitaler

Prognosen for 2018 viser desuden fremgang for byggeriet inden for hovedgruppen ”Skoler & uddannelse”. Fremgangen for denne hovedgruppe skyldes især, at der er planlagt markant flere studieboliger i 2018. Derudover er der også planlagt flere større hospitalsprojekter i 2018, som selvfølgelig viser sig ved en fremgang for hovedgruppen ”Sundheds- & socialvæsnet”.

Halvdelen af byggeriet er i Region Hovedstaden i 2018

Det er især i Region Hovedstaden, der forventes fremgang for byggeriet i 2018, men også indbyggerne i Region Sjælland kan se frem til mere aktivitet på byggepladserne i forhold til niveauet i 2017. Byggeriet i region Midtjylland forventes at holde samme niveau som i 2017, mens der vil være længere mellem kranerne i både Region Syddanmark og især Region Nordjylland i 2018.

LÆS MERE OM PROGNOSE 2018 HER


  • Forventede top 10 byggeprojekter i 2018

  • Prognose for byggeriet 2018 - Ny rekord

Få adgang til danmarks største projektdatabase

Ring til os på 7025 3031, og lad os tage en snak om, hvordan du kan bruge vores informationer til at skabe værdi og vækst i din forretning.
Prøv systemet allerede i dag - klik nedenfor, så kan du se, hvad vi mener.

Ja tak - jeg ønsker at få mere at vide

det er gratis og uforpligtende